okt 072019
 

EU's REGLER HAR TAGET OVERHÅND
På min Instagram-profil har jeg et meme om Joe & the Jouice, der ikke må kalde deres juice for "Immunity", fordi EU og Fødevarestyrelsen mener, at forbrugerne vildledes til at tro, at juicen gør dem immune overfor sygdomme.[1]

Det kan vi nok alle blive enige om er idiotisk.

Men hvad hvis glasset med rødbeder fra Tyskland primært indeholder rødbeder fra Spanien? Er forbrugerne så ikke ilde stedt? Bør Regelstaten ikke gribe ind?

Måske. Måske ikke. Jeg mener det ikke.

Uanset hvad kan vi være stensikre på, at når EU begynder at lovgive om, at producenterne skal skrive, hvor den primære ingrediens kommer fra, så bliver produkterne dyrere uden at blive bedre. Det kan der være mange årsager til.

Hvis vi holder os til lavprismarkedet, så kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, at man — for at skaffe billige rødbeder til forbrugerne — ikke altid køber sine rødbeder samme sted. Nogle gange er de fra Holland, andre gange fra Danmark osv. Og ofte sikkert fra flere steder. EU's regler betyder, at virksomhederne skal holde styr på den primære sammensætning og løbende ændre etiketterne – og det gør alt
andet lige varerne dyrere.

Heldigvis er der en EU-kattelem. Reglerne gælder kun, hvis producenten angiver oprindelsesland. Og det er frivilligt. Du vil altså stadig kunne få billige rødbeder. Det bliver bare sværere at finde ud af, hvor de er fra.[2]

Men jo flere af denne slags regler, der kommer, jo sværere bliver det for producenterne at omgå dem. Og jo dyrere bliver fødevarerne.

Og ved du hvad? Vi er mange, der er ligeglade med, om rødbederne kommer fra land X eller Y, så længe de smager godt og ikke er direkte sundhedsskadelige (og det må de ikke være, uanset hvor rødbederne kommer fra).

[1] https://www.instagram.com/p/B2334VChsXO/
[2] https://www.danskerhverv.dk/…/ny-forordning-om-oprindelses…/




Source

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting