aug 152019
 

Da europæerne kom til Tasmanien i 1642 fandt de det til dato mest tilbagestående eksisterende samfund, man har registreret.

Teknologien var simpelthen gået baglæns på øen, og den lille, isolerede befolkning havde glemt basale færdigheder. De spiste bl.a. ikke fisk, fordi de ikke kunne lave fiskeredskaber, og deres vinterbeklædning bestod af at smøre kroppen ind i sælfedt og skind, de bar over skulderen, fordi de ikke længere kunne lave nåle, som var nødvendige for at lave mere avanceret beklædning.

Historien fra Tasmanien viser, hvor vigtig specialisering er. Ikke bare ift. produktiviteten her og nu, som Adam Smith beskrev, men også ift. at bevare og udvikle de teknologier, menneskeheden har adgang til. Forklaringerne kan være mange. Bl.a. kan en specialist aldrig videregive al sin viden til sin efterfølger. Derfor er der brug for en stor befolkning, som kan kompensere for de videnstab, der opstår ved overlevering fra person til person. Hvor den øvre grænse for gevinsten ved en større befolkning evt. ligger er uvist.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at vi har nået en grænse for, hvor specialiseret og videnstung menneskeheden kan blive. 8 mia. hoveder tænker så at sige bedre end 7 mia.

Har det relevans i en dansk kontekst? Ja. Det er ikke kun antallet af mennesker, der betyder noget, men også hvor tæt de kan kommunikere.

Teknologien gik baglæns i Tasmanien, fordi de ikke kunne kommunikere med andre mennesker – ikke fordi verdens samlede befolkning faldt. Moderne teknologi gør det muligt at kommunikere med folk i hele verden, men er stadig en dårlig substitut for det fysiske møde. Derfor er produktiviteten generelt større i byerne end på landet.

Alligevel har et bredt flertal af politikere en målsætning om gennem skatter, subsidier og regulering at holde befolkningen spredt i hele landet. Det er måske værd at overveje, om det er en klog politik, hvis man samtidig ønsker vækst.

https://borsen.dk/nyh…/opinion/artikel/…/230969/artikel.html

Herby: Større befolkningstilvækst – ikke etbarnspolitik

Befolkningstilvæksten bliver ofte fremstillet som et problem. Tænk bare på klimaforskerne, der foreslog en etbarnspolitik som i det kommunistiske Kina af hensyn til klimaforandringerne. Men problemet med befolkningstilvæksten er snarere, at verdens befolkning…


Source

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting