mar 052019
 


PASSER DET, AT MINDRE KLASSER GØR BØRNENE KLOGERE?
Svaret er ja. Og nej.

Ja, fordi noget tyder på, at det — givet kvaliteten af læreren — er (marginalt) bedre for børnene at være lidt færre i klasserne. Bl.a. finder to forskere fra Københavns Universitet, at 5% færre elever i klassen øger sandsynligheden for at gennemføre en sekundær uddannelse (fx gymnasiet) med 4 promille og øger den gennemsnitlige uddannelseslængde med en uge. Resultaterne er dog ikke særligt signifikante, når man tager den store stikprøve i betragtning. [1]

Nej, fordi kvaliteten af lærerne ikke er givet, hvis man politisk reducerer klassekvotienten fra centralt hold. For Så skal man ud og have fat i alle de lærere, man fravalgte i første omgang, og så falder kvaliteten af den gennemsnitlige lærer. Man har prøvet det i bl.a. Californien, og her var resultaterne meget skuffende (selvom de faktisk — i forhold til fx Danmark — meget nemmere kunne tiltrække dygtige lærere fra andre stater, som jo har samme sprog) [2]

Det afhænger altså af, hvilken effekt, der dominerer. Og det ved man ikke meget om i Danmark. Men det er ikke givet, at det ikke ville være bedre for skolebørnenes indlæring, at man fyrede de 20% dårligste lærere og hævede klassekvotienterne tilsvarende.

[1] https://www.econ.ku.dk/cam/wp0910/wp0203/2003-15NEW.pdf/
[2] https://timbro.se/va…/far-vi-mer-kunskap-med-mindre-klasser/

Ping Lars Christensen, Martin Ågerup, Otto Brøns-Petersen, Pelle Dragsted




Source

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting