sep 082010
 

DR Penge har lige nu fokus på reglerne for ledige. Der er for meget bøvl, det er for ufleksibelt og for mange nytteløse aktiveringer. Et af eksemplerne er unge mennesker, der har fået job, men som alligevel tvinges til at udfylde ansøgninger og gå til underlige aktiveringskurser m.m. Jeg er ikke ekspert i aktivering, men jeg har 3 gode ræsonnementer for, at det i hvert fald ikke er nytteløst. Jeg vil beskrive dem under følgende (sigende) overskrifter:

  1. Hvad ville du gøre?
  2. Afskrækkelse.
  3. Der er ingen tvang!

1. Hvad ville du gøre? Forestil dig, at du har planer om at rejse eller sætte dit hus i stand – men fordi du skal skrive ansøgninger og på aktiveringskurser, har du ikke tid til det. Forestil dig endvidere, at du bliver tilbudt et job, hvor det ikke er livsnødvendigt, at du starte med det samme. Forestil dig endelig, at alle krav om kurser og ansøgninger bortfaldt, hvis du kunne fremvise en ansættelsesaftale. Ville du være fristet til at foreslå din kommende arbejdsgiver, at du startede en måned eller to senere? Og så rejse/lave hus på Statens regning?

2. Afskrækkelse? De fleste er enige i, at folk der mister deres arbejde skal hjælpes, så de ikke må gå fra hus og hjem. De fleste (på nær visse [naive] personer) er også enige i, at høje dagpenge mindsker folks lyst til at finde et job. 1)Bemærk at jeg ikke på nogen måde påstår, at pengene er det enest, man får ud af at arbejde. Men de er en del af den samlede pakke… Da vi (og her er jeg helt enig) ikke vil acceptere, at folk skal gå fra hus og hjem, fordi de midlertidigt er arbejdsløse, kan vi i stedet genere dem tilpas meget, til at de bliver motiveret til hurtigt at finde et job. Om de så skal opdage de er en papegøje, eller om økonomen skal tage truckcertifikat er lige meget. Bare det motivere dem til at komme væk fra dagpengene.

3. Der er ingen tvang? Hvis man er så utilfreds med, at man får hjælp fra alle os andre, så kan man jo bare lade være. Det er et frit land. Man skal ikke skrive ansøgninger. Man skal ikke på aktiveringskurser. Me det er en betingelse for at få støtte fra Staten.

References   [ + ]

1. Bemærk at jeg ikke på nogen måde påstår, at pengene er det enest, man får ud af at arbejde. Men de er en del af den samlede pakke…

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting