maj 102010
 

Venstre har travlt med at beskylde S-politikere for dobbeltmoral, men er det, der sker for S med børn i privatskoler, ikke lige netop det, de har advaret imod? Ressourcestærke forældre tager deres børn ud af folkeskolen, og udvander dermed kvaliteten i klasseværelset.

Jeg synes ikke, der er noget galt i det, Mette Frederiksen og Helle Thorning har gang i. De har ret til at leve deres liv på bedste måde, i det samfund der nu engang er. Også selvom samfundet måske ikke er indrettet 100%, som de gerne vil. Jeg kan heller ikke hidse mig op over landmænd, der modtager landbrugsstøtte, selvom støtten er forkert. Det er ikke den enkelte landmands opgave at ændre samfundet. Ligesom det ikke er det enkelte S-medlems opgave (men S som helhed).

Det, der undrer mig, er, at S ikke melder klart ud: “Hvad sagde vi?”

3 comments on “S har jo ret!

  1. Erik on said:

    Dybest set handlede historien primært om Mette Frederiksen. I hendes tilfælder er jeg lodret uenig med dig. Sagen er ikke, at de benytter sig af samfundstilbud som de godt nok er imod, ligesom alle andre har muligheden. Det gør sig gældende for Helle Thorning og Henrik Sass, og er vel dybest set i orden, selvom man kan undre sig over det.

    Det, der ikke er i orden, er at Mette F tillader sig at skælde ud på forældre der sætter deres børn i privatskole, og siger at de skal tage ansvar for at få en ordentlig skole og at det “simpelthen ikke duer, at velfungerende forældre tager deres børn ud af folkeskolen”. Når man så selv gør det bagefter er det da topmålet af hykleri. Dybest set er sagens kerne vel at Mette F omsider bliver ramt af den boomerang hendes uophørlige overdrevne forargelse og vrede over praktisk taget ALT udgør. Hun mener så, at hun måske er blevet mere nuanceret. Tja, selvfølgelig har man lov at skifte mening, men det kunne måske tale for at man så også udtaler sig en anelse mere nuanceret, hvilket ikke ligefrem er Mette Fs stærkeste side.

    Klapjagten på resten af S’erne er selvfølgelig ren spin, omend man vel ikke kan fortænke et presset Venstre i at presse historien til sidste blodsdråbe.

    Og man tænker vel trods alt også sit om en nærmest samlet S-ledelse der tilsyneladende mener, at de offentlige tilbud er gode nok til alle andre end dem selv. De har selvfølgelig lov til at gøre som de vil ligesom alle andre, men det sender da unægteligt et lidt underligt signal. Du argumenterer for, at S burde sig – “ja, det var det vi sagde – velfungerende forældre tager deres børn ud af folkeskolen” med henvisning til S’ egen ledelse. På den måde kan alle politiske profetier jo blive selvopfyldende som let som ingenting. Den holder altså ikke vand!

  2. Herby on said:

    Jeg overvejede selv de ting, du skriver, Erik. Men man kan jo vælge ikke at tolke, at det “simpelthen ikke duer, at velfungerende forældre tager deres børn ud af folkeskolen” som en klandring af den enkelte forældre, men en klandring af at man har givet dem muligheden.

    Jeg synes ikke, det er “selvopfyldende profetier”. De fleste kan jo godt forstå, at S’erne gerne vil have deres børn i ander skoler, når 5-10 af deres kammerater skifter skole.

    Jeg er lidt splittet i min egen holdning. Der er jo ikke samme incitamentsproblemer som i sundhedssektoren, så måske er det bedste et marked for skolegang…

  3. Herby on said:

    Se også Claus’ indlæg her.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting