jul 292009
 

Jeg forstår simpelthen ikke, at det kan skabe opstandelse, at nogen bærer tørklæde i Hjemmeværnet.

Hvad og hvem kan det skade? Jeg mindes faktisk ret tydeligt, at vi fik diverse tørklæder og andre beklædningsgenstande udleveret, da jeg var soldat. De var ikke alle lige kønne, men en kold vinterdag, kunne det være rart med en klud om hovedet, så ørerne ikke faldt af. Men når det er en muslimsk pige, er det åbenbart et stort problem!

Det militære personels uniform sikrer blandt andet ensartethed, så det er muligt at genkende medlemmer af de væbnede styrker og skelne dem fra civilbefolkningen.” Ja, det er sikkert rigtigt, men at bedømme efter billedet i artiklen, har tørklædet en farve, der falder rimelig godt i hanke med uniformen. Og ellers kan man nok godt opspore et sløringsfarvet tørklæde.

Nu er der rent faktisk en muslimsk pige der er så “velintegreret”, at hun er blevet medlem af noget så dansk som hjemmeværnet (jeg henviser til alverdens Dirch Passer-film) – og så farer vi i flindt over noget, som alle danske rekrutter også har brugt.

Betænkeligt…

 Posted by at 11:30

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting