aug 222007
 

Bent Bendsen er en glad mand disse dage. Han har fået lov til at foreslå en skattelettelse (på arbejde), så “folk vil yde en ekstra indsats”. Bents idé er, at næsten 900.000 danskere ikke gider yde en ekstra indsats fordi man skal betale en marginalskat på godt 63% [1]Konkret droppede jeg f.eks. at blive mentor på KU for nye studerende, da gevinsten efter skat simpelthen var for lav, selvom det nu lød ganske skægt… Endnu flere gider ikke fordi de skal betale mellemskat, og rigtig mange gider slet ikke arbejde, fordi beskæftigelsesfradraget er for lavt.

Ved at hæve grænserne for hvornår man skal betale topskat m.m. opnår man to effekter som i mikroøkonomien kaldes substitutions- og indkomsteffekterne. Når vi tegnede figurer på polit, var det altid pisse svært at få tegnet det rigtigt, så her forsøger jeg mig i stedet med ord:

  • Substitutionseffekten gør det alt andet lige mere attraktivt at arbejde mere, da ens timeløn efter skat stiger.
  • Indkomsteffekten gør at man alt andet lige vil arbejde mindre. Dette skyldes, at en skattenedsættelse gør en rigere, da man slipper billigere i skat. Når man bliver rigere, forbruger man mere. Både fladskærme og fritid.

Om folk vil arbejde mere ved en skattenedsættelse er således en afvejning af de to effekter. Så vidt jeg har hørt, så viser diverse undersøgelser, at der sammenlagt vil blive arbejdet mere, hvis man sænker topskatten (marginalt).

Det er imidlertid ikke hvad Bent gør. Han hæver grænsen for hvornår man betaler topskat… Hvad betyder det?

  • Substitutionseffekten: De 140.000 mennesker der undgår topskatten og dem der ligger lige under den nuværende topskattegrænse vil sandsynligvis arbejde mere, da de nu slipper med at betale mellemskat af sidst tjente krone.
  • Indkomsteffekten: Resten (900.000-140.000 = 760.000 mennesker) vil (helt sikkert!) arbejde mindre, da de bliver rigere, og derved får råd til mere fritid.

Hvis man tænker lidt over det, indser man, at det samme gælder for mellemskat og beskæftigelsesfradraget. Alle der ligger over den nye grænse for mellemskat vil arbejde mindre [2]Der kan dog være lidt smuds, hvis de ligger på grænsen til at betale topskat, men pyt nu med det og alle der får hævet beskæftigelsesfradraget (er det alle beskæftigede?) vil arbejde mindre [3]Med mindre… … Se 2:.

For mig betyder det (vist nok) sammenlagt, at jeg bliver rigere og dermed kan arbejde mindre. Fedt for mig – men er det det, du vil Bent??

Sænk min marginalskat, eller jeg rører ikke en finger!

References

References
1 Konkret droppede jeg f.eks. at blive mentor på KU for nye studerende, da gevinsten efter skat simpelthen var for lav, selvom det nu lød ganske skægt…
2 Der kan dog være lidt smuds, hvis de ligger på grænsen til at betale topskat, men pyt nu med det
3 Med mindre… … Se 2:
 Posted by at 18:40

  One Response to “Substitutions- og indkomsteffekt”

  1. Are you trying to find effective online marketing that has no per click costs and will get you new customers fast? Sorry to bug you on your contact form but actually that’s exactly where I wanted to make my point. We can send your promotional message to sites via their contact forms just like you’re reading this ad right now. You can target by keyword or just execute bulk blasts to websites in the location of your choice. So let’s assume you want to send a message to all the interior decorators in the United States, we’ll grab websites for only those and post your ad text to them. As long as you’re promoting a product or service that’s relevant to that type of business then your business will get an amazing response!

    Fire off a quick message to alfred3545will@gmail.com for details on how this works

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting