apr 042007
 

Vi kender det alle! I hvert fald dem af os, der er ungkarle … eller … Nå, men man kommer sent hjem fra arbejde og opdager man skal have kage med på arbejde dagen efter. Et arbejde hvor hjemmebag – i tråd med resten af COWI’s stil – sættes højt! Som sædvanlig er køleskabet gabende tomt: ingen æg, gammel smør, for lidt mælk… Ikke rigtig det man har brug for, når missionen hedder kagebagning! Men ting kan løse sig – selv når man er single, og ikke kan få kæresten til at bage for sig:

Step 1: Google
Søg på Google! Jeg søgte på kage uden æg – første hit gav følgende opskrift:

10 dl. hvedemel
4 dl. sukker
½ dl. kakaopulver
6 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
½ tsk. kardemomme
½ tsk. kanel
200 g. smør
6 dl. mælk

Step 2: Substitutter
Undersøg opskriften – hvad kan substitueres med noget, du rent faktisk har? Kanel og kardemomme er nem her. De kan substitueres med ingenting – der skal jo alligevel næsten ingenting i. Kakaopulver er også nem – kakaomælkepulver har alle, og så skal der bare en anelse mere i. Sukker kan også løses med sirup eller lignende – men det havde jeg rent faktisk. Det samme med melet, som ville have været svær at substituere. Bagepulver ved jeg ikke hvordan virker, men havde jeg ikke haft noget, ville jeg have brugt tørgær eller alm. gær – eller helt have udeladt det. Smøret, kan muligvis substitueres med olie, men jeg havde lidt, der kun var en smule for gammelt, og så var der en anelse Kærgården… Og de sidste 50-60 gram gør nok ikke noget… Så kommer mælken – den klassiske mangelvare! Let fordærvelig, svær at huske i Netto, og den man har i køleskabet er altid 99% tom. Nogle ville udskifte mælken med vand, men som ungkarl har man jo altid Cocio i køleskabet, og det er en glimrende substitut i en chokoladekage!

Det var alt – bland skidtet sammen og bag det 40 min ved 200 grader.

Step 3: Krøllen på halen
At man så har chokoladeknapper fra turen til Børgefjell i reserve til at peppe kagen lidt op med, gør jo bare det hele en anelse bedre!

Bon appetit!

 Posted by at 0:09

One comment on “Ungkarle kage

  1. Claus Bjørn on said:

    Den kage glæder jeg mig til at smage. Med Cocio i stedet for mælk kan det kun være godt!

    /Claus

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting