jan 172007
Justitsministeren vil tillade banker m.m. at videovervåge uden for bankernes (igen m.m.) indgange. Argumentet skulle være, at politiet så kan se billeder af bankrøverne inden de tager elefanthue på. Desuden kan de se, hvilken vej røverne flygter, og de får som sidegevinst mulighed for at se, hvem der laver grafitti.
Uden at tillægge bankrøvere og grafittimalere for megen intelligens og snuhed, så tror jeg, at man i fremtiden vil se en del bankrøvere tage røverhuen på, før de går rundt om hjørnet. Det vil i øvrigt passe dem udemærket, for det er også der, deres flugtbil kommer til at stå i fremtiden…
Jeg glæder mig til at se hvor stor effekten af overvågningen bliver. Det er jo nærmest et studie i bankrøveres snuhed!