nov 222006
 

Dato d. 20. november 2006, s. 14.

På Svendborg/Odense-banen var der gratis togtransport i en måned. Passagertallet steg med 25 procent, og en tredjedel af de 150.000 togkunder i gratisperioden var billister, som normalt ikke ville tage toget.

Citatet er fra en artikel, der omhandler muligheden for at gøre offentlig transport gratis. Fint nok, men det er ikke det jeg undrer mig over. Det er de tre tal i citatet.
25 procent, 150.000 og 1/3

Hvis jeg har forstået det rigtigt, skal teksten opfattes således:

  • Passagertallet steg med 25 procent til 150.000. Det vil sige, at 150.000/1.25 = 120.000 passagerer rejste med toget før det blev gratis.
  • 1/3 af de 150.000 var billister, der som normalt ikke ville have taget toget. Det vil sige, at 150.000 – 50.000 = 100.000 normalt ville have taget toget.
  • Ergo: Uden de gratis billetter, var trafikken faldet fra 120.000 til 100.000 passagerer. Det er sgu vildt!

Hvis jeg har forstået det rigtigt – og det garanterer jeg ikke – så er det dog meget muligt, at journalisten ikke har. Der er faktisk flere mulige forklaringer

  1. Han har byttet rundt på 1/3 og 25 procent. Trafikken steg med 1/3 – alle nye passagerer var billister, som normalt ikke ville tage toget. De udgjorde herefter 25 procent af togpassagererne.
  2. 20.000 togpassagerer løj og sagde, at de normalt ville tage bilen, selvom de altid har taget toget….
  3. De omtalte 150.000 var alle nye passagerer, hvoraf 1/3 plejede at køre i bil. (Er en vækst på 5.000 passagerer dagligt i overkanten?)

De burde have hyret COWI til at styre det show!

 Posted by at 0:39

10 comments on “Togtrafikken i problemer på Svendborg/Odense-banen?

  1. Jonas, det er udmærket observeret. Men i stedet for at kaste dig ud i vilde spekulationer, havde du så overvejet at gå til kilden? Det kan til tider belyse sagen. I dette tilfælde har journalisten imidlertid copy-pastet talmaterialet korrekt fra sin kilde, Teknologirådet:

    “Svendborg/Odense-banen på Fyn tilbød en måneds gratis transport, i et forsøg på at lokke kunderne tilbage efter en periode med meget uregelmæssig togdrift. Passagertallet steg med 25 procent, også som følge af flere afgange og bedre regularitet. En tredjedel af de 150.000 togkunder i gratis-perioden var bilister, som normalt ikke ville havet taget toget. Gratis-måneden kostede DSB en million kroner.”

    (http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1211&language=dk&category=7&toppic=kategori7)

    Vi kan derfor desværre stryge forklaring nr. 1, men det udelukker selvfølgelig ikke at Teknologirådet har begået samme fejl. Næste trin i udredningen af Svendborg-Odense banens mysterier må derfor være at finde kilden til Teknologirådets tal…..

  2. Kaptajnen on said:

    Jeg går udfra at det er dit arbejde med togbaner på arbejde, der har givet dig interessen i Svendborg/Odense-banen.
    Hvis du vil udvide din horisont, har jeg skrevet en udemærket rapport i 10 klasse om Slangerupbanen. For de mange interesserede kan jeg fortælle at den gamle bygning ved siden at Nørrebrocenteret er den gamle endestation for Slangerupbanen.
    Når jeg får tid vil jeg prøve at læse op på Svendbog/Odense-banen…..

  3. Jonas on said:

    @Claus: Med deres manglende evne til at analysere tal (eller i hvert fald beskrive dem rigtigt), begynder man jo at tro, at udsagnet “Gratis-måneden kostede DSB en million kroner.” er beregnet udfra de 150.000 passagerer, og ikke de 100.000 (eller mere sandsynligt: 120.000) som ville være rigtigt…

    Mon det er nogle af de personer de søger på deres jobside, der har lavet beregningerne? Her er hvad de ikke afviser på forhånd ((Modsat projektledere – her vil de ikke modtage uopfordrede ansøgninger)): Studentermedhjælp ((Det skulle nok have været i flertal…)), arbejdsmarkedsordninger – flexjob mm., militærnægtere, praktikanter. En noget broget flok, som – uden at forklejne nogen tror jeg – nok ikke har deres spidskompetencer indenfor trafikanalyser. :-)

    Dog er projekteamet nogenlunde sobert, så jeg forstår ikke helt, hvad der er gået galt. Jeg har derfor sendt en mail til deres officielle mailadresse, for at få styr på det.

    Vi venter og afventer…

  4. Vi afventer fortsat…

  5. Så kom der svar – de havde åbenbart fået min mailadresse galt i halsen…

    Men først – jeg kan se, at jeg aldrig fik postet min mail:

    Hej Teknologiråd

    På jeres hjemmeside (http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1211&language=dk&category=7&toppic=kategori7 ) skriver I:

    “Svendborg/Odense-banen på Fyn tilbød en måneds gratis transport, i et forsøg på at lokke kunderne tilbage efter en periode med meget uregelmæssig togdrift. Passagertallet steg med 25 procent, også som følge af flere afgange og bedre regularitet. En tredjedel af de 150.000 togkunder i gratis-perioden var bilister, som normalt ikke ville havet taget toget. Gratis-måneden kostede DSB en million kroner.”

    Hvis der er 150.000 togkunder i gratis-perioden, og trafikken er steget med 25 %, må der have været 120.000 før gratisperioden. Dvs. max 1/5 af togkunderne i gratisperioden kan have været bilister, som normalt ikke ville tage toget. Eller er der en anden forklaring?

    Mvh
    Jonas Herby

    Og her er deres svar…

    Kære Jonas Herby,

    Tak for din mail og din interesse for Teknologirådets projekt.

    Teksten du henviser til om forsøget på Svendborgbanen er ikke Teknologirådets egen, men hentet fra en evaluering af forsøget lavet af Trafikministeriet.

    Jeg har vedhæftet Trafikministeriets rapport.

    Venlige hilsner,

    Anne

    Anne Funch Rohmann
    Projektleder / Project Manager

    Teknologirådet / The Danish Board of Technology
    Antonigade 4
    DK-1106 København K
    Tlf. + 45 33 32 05 03
    Fax + 45 33 91 05 09
    http://www.tekno.dk

    Og så havde hun pænt vedhæftet Trafikministeriets rapport, som også kan findes her.

    Og nu er det så, at I gerne må kalde mig en kværulant, for efter at have kigget lidt i rapporten fra Trafikministeriet, sendte jeg følgende svar:

    Hej Anne

    Mange tak for svaret. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er i stand til at finde omtalte tekst i Trafikministeriets rapport.
    Det jeg kan finde, er følgende:

  6. “En anden tredjedel af prøvebrugerne benyttede anledningen til at erstatte en biltur med en togtur.”
    • Her henvises specifikt til en tredjedel af de 150.000 ekstra passagerer, der kørte med toget i prøveperioden. I skrev “en tredjedel af de 150.000 togkunder (underforstået i alt) i gratisperioden var billister, som normalt ikke ville tage toget.”
  7. “I februar måned 2004, hvor taksterne igen var normale, var der 25% flere påstigere på Svendborgbanen end året før”
    • I skrev “På Svendborg/Odense-banen var der gratis togtransport i en måned. Passagertallet steg med 25 procent”. Det er ikke korrekt, idet Trafikministeriet skriver at passagertallet steg med 150.000 til 275.000 – altså mere end 100%

    Nu er der nok efterhånden gået så længe, at der ikke er nogen gevinst i at ændre det, men jeg mener stadig, at I har refereret Trafikministeriets rapport forkert.

    Håber ikke, at jeg har brugt for meget af din tid. Og tak for henvisningen til rapporten, så jeg kunne få hold på det.

    Med venlig hilsen
    Jonas Herby

    Som sagt – de burde have hyret COWI til at skrive den pressemeddelelse ;-)

  8. Pingback: Jonas Herby.dk · Endelig online igen…

  9. Det er sat’me skidt. Hvis jeg ikke husker meget galt har Teknologirådets udlægning været referet flere steder som argument mod at sænke (eller helt fjerne) betalingen på offentlig transport, da det ikke betød nogen væsentlig permanent reduktion i biltrafikken.

    Næste skridt i afsløringen må være at jagte skæve politikker-citater! Jonas, du burde få arbejde på at hårdtslående forbrugermagasin i TV ;-)

  10. Hvis politikerne citerer Teknoogirådet, er det jo ikke så meget deres skyld. De kan jo ikke rende og gå i dybden med alt hele tiden… Men det er skidt af Teknologirådet, at de ikke kan citere en rapport nogenlunde korrekt…

    TV kan hyre COWI – så skal jeg nok være der ;-)

  11. Modtager jonasherby.dk økonomiske bidrag fra COWI?

  12. Kun for indlæg skrevet i arbejdstiden ;-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Subscribe without commenting