maj 092006
 

Forleden, da jeg var til familiefødselsdag, fik jeg en diskussion med en mand fra østerbro, som – forståeligt nok – var meget utilfreds med trafiksituationen i København, herunder parkeringsforholdene. Han ville have flere parkeringspladser! 1)Han snakkede bl.a. om det forfærdelige i, at Københavns Kommune gav dispensation til kravet “En parkeringsplads pr. lejlighed. Også her er jeg uenig. Hvis parkering er så fedt, må man kunne kræve en noget højere pris for en lejlighed med parkering frem for en uden. Og så er der ingen grund til at kræve det af bygherren. Vanen tro tog jeg det økonomiske synspunkt: Hvis der er for mange biler i forhold til parkeringspladserne, så kan man jo blot sætte prisen på parkering op… Udbud/efterspørgsel kaldes det. Meget overraskende var manden ikke enig i dette synspunkt. Folk der bor i København har (åbenbart) krav på en billig parkeringsplads. Basta!

Det er jeg ikke enig i! Når Københavns Kommune lader københavnere parkere billigt i København, er det en indirekte støtte til bilejerne, da de får billig adgang til en del af Københavns fællesareal. 2)Det er naturligvis også med til at gøre det sværere for ikke-københavnere at finde en parkeringsplads, hvilket sandsynligvis har en positiv effekt på myldrertrafikken. Men alligevel.. Mange beboere i København har ikke nogen bil, men reelt set ‘ejer’ de vel lige så meget af Københavns fællesareal som enhver bilejer.

Mit foreslag er i stedet: Lad parkeringspladserne gå til højest bydende – københavner eller ej 3)F.eks. ved at sætte en højere pris på parkeringstilladelser, som alle kan købe – og brug et evt. mer-provenue til at nedsætte skatten/hæve servicen.

Ellers køber jeg en bil!

References   [ + ]

1. Han snakkede bl.a. om det forfærdelige i, at Københavns Kommune gav dispensation til kravet “En parkeringsplads pr. lejlighed. Også her er jeg uenig. Hvis parkering er så fedt, må man kunne kræve en noget højere pris for en lejlighed med parkering frem for en uden. Og så er der ingen grund til at kræve det af bygherren.
2. Det er naturligvis også med til at gøre det sværere for ikke-københavnere at finde en parkeringsplads, hvilket sandsynligvis har en positiv effekt på myldrertrafikken. Men alligevel..
3. F.eks. ved at sætte en højere pris på parkeringstilladelser, som alle kan købe
 Posted by at 6:18

  3 Responses to “Det er også min parkeringsplads!”

  1. Kom så lige til at tænke på:
    Er den offentlige transport i Kbh selvfinancierende ? eller er folk med eget transportmiddel med til at betale til dem der bruger offentlige transportmidler !
    Betaler du vægtafgift på din cykel ? eller snylter du på transportsystemet ?
    Er børneinstitutioner / skoler selvfinancierende ? eller skal man have børn for at “få noget for pengene” ?
    OSV
    Du får drønsvært ved at opstille rene klare linier hele vejen hvis du bare plukker enkelt-emner ud !
    Du har dog (som sædvanligt ?) også en lille smule ret – f.eks i dit pkt 1 – men ikke i pkt to ! Jeg måtte eksempelvis “myldre” rundt og forstyrre trafikken for at finde en parkeringsplads laaaaaangt fra din opgang 😉

  2. øøh – jeg tror vi er meget enige i fodnote 2. Vi snakkede jo netop om, at I muligvis burde tage toget, da I så (bl.a.) slap for at skulle lede efter parkering… Ergo, vanskelig parkering får nogle folk til at lade bilen stå.

    Offentlig transport: Jeg ved ikke om den er helt selvfinancierende i Kbh, men jeg ved, at de overfører penge fra Kbh. til andre dele af HUR, da det er i Kbh. de tjener pengene. Anyway, så er offentlig transport også:
    1) Omfordeling mellem rig og fattig
    2) Turistpleje
    3) Offentligt gode givet manglende roadpricing (da det holder folk væk fra vejen).

    Cykel: Det gider jeg knap kommentere. Forleden på Købmagergade var der parkeret 100-vis af cykler over alt som stod meget i vejen. Samtidig var der 3-4 biler, der fyldte mere end de mange cykler. Hvorfor?

    Skoler m.m.: Omfordeling, offentligt gode, o.s.v.

    Selvom man kan sagtens kan mene, at forældre kan klare sig selv og ikke har brug for støtte (omfordeling), så er det alligevel sværere at argumentere for, at en der ejer en bil i København har brug for støtte… Han kan jo bare sælge bilen og tage det (støttede) offentlige…

  3. De er ikke selvfinancierende, skriver HUR. Men måske hvis der ikke var så mange privatbilister 😉

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting