feb 132006
 

I går blev til en virkelig typisk søndag i mit liv!

9.10:
Man vågner lige sent nok. Der er mødetid til fodboldkamp kl. 9.45, og en af spillerne er strandet i østrig, så man skal muligvis have fat på en ny. Havde man blot tænkt sig lidt om (han sendte sms kl. 5), ville man være vågnet bare en anelse tidligere!

9.30:
Gad vide om jeg trækker et godt talent i Hattrick? Dælens! Med 20 minutters cykeltur til Kløvermarken, er der næppe tid til at tænde computeren. Det må vente!

9.38:
Kongens have – snart halvvejs! Når jeg det alligevel? Hvad er det for en lyd? Et blad i bremsen? På denne årstid!? Nå – nu forsvandt det. Underligt så hårdt forhjulet er blevet…. Nåå – det er fladt! Pis!

9.45:
“Hej Kim. Jeg bliver lidt forsinket. Jeg går inde ved Strøget, og forsøger at få fat i en taxi. Min cykel er punkteret.”

9.50:
Hvorfor kommer der kun taxier imod mig, som ikke gider at vende om, for at tage mig med?

9.55:
Christians Havn. Endelig held med en taxi!

10.00:
Ankommer til Kløvermarken. Relativt lidt kaos, omstændighederne taget i betragtning.

10.30-12.00:
øKF3 vs. øKF4: 2-2

12.00-15.00:
Fodbold dit og fodbold dat. Hygge, opsang, frost, amerikanere, kaos, kontrol.

15.00:
Får et lift til Christiansborg. Så er der kun nogle få kilometer hjem på cykel gåben!
16.12:
Hjemme. Kampen er gået i gang i VI.80. Stadig 0-0? De er ellers ret dårlige? Forresten, gad vide hvad ungdomsafdelingen bringer denne søndag? Nu er det lækkert at have gemt overraskelsen i morges… God fløj, 18 år. Tja, 100 000 er ikke umuligt og bedre end ingenting.

16.45:
0 – 0 var stillingen ved pausen. Politinaikos havde bolden i 68 procent af tiden.

17.45:
De 45 minutter var domineret af Politinaikos, med imponerende 68 procents boldbesiddelse. Kampen er slut. 2-0 til Politinaikos. Desværre for lidt til at erobre 1. pladsen i denne omgang.

18.00-23.00:
Dårlig samvittighed over ikke at få læst nok om oligopolistisk konkurrence!

23.13:
Endelig lidt opmuntring. Kirsten kommer på uanmeldt besøg, så dagen slutter alligevel godt 🙂

 Posted by at 11:03

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting