jan 102006
 

Statsministeren vil ikke tage afstand fra Pia K.’s udtalelser om Islamisk Trossamfund (5. kollonne, landsforræderi m.m.), og han har vel ret i, at det ikke er en statsministers opgave. Han er træt af debatten om tonen i debatten!

Jeg forstår ham godt, og jeg synes ikke han skulle have sagt andet. Alligevel irriterer mig, at debatniveauet i Danmark er elendigt – specielt (næsten kun) når det handler om folk af anden etnisk herkomst (eller hvad det nu hedder, hvis ikke jeg vil sable mit eget indlæg ;-)).

Normale mennesker (og mig) går jo ikke rundt og kalder andre for røvhuller, idioter, svin, åndsboller eller lignende, selvom man af og til støder på personer, hvor man kunne fristes til at bruge disse ord. Vi har ytringsfrihed, ja, men det er så sørgeligt, at DF ikke prøver at opføre sig bare nogenlunde pænt. Vi bryder os jo heller ikke om folk, der råber højt i gaderne sent om aftenen/tidligt om morgenen, selvom vi har ytringsfrihed!

 Posted by at 18:49

  7 Responses to “Han har vel ret…”

  1. Som Fogh sagde, så er det en sag for domstolene, hvis nogen er blevet trådt over tæerne. Og det mener Islamisk Trossamfund også, skriver DR.

  2. Det er ikke sikkert, at det er en statsministers opgave, men det er nu engang en statsministers opgave at gøre rede for sine holdninger nu og da. Måske endda hans/hendes fornemmeste opgave. På det seneste har han ikke villet udvise holdninger til velfærdsreformer før det var strengt nødvendigt – og så viste han den holdning han alligevel havde haft hele tiden. Så ville han ikke tage stilling til muhammedtegningerne, hvilket helt unødvendigt derfor skabte en diplomatisk krise. Og nu vil han så ikke tage stilling når hans tro væbnere kalder danske statsborgere for landsforræddere.

    Det er jo ikke kun DFs holdninger og vederstyggelige diskurs, han skal tage stilling til, men hele hans parlamentariske grundlag. Han er regeringsleder takket være en flok mennesker, der for fleres vedkommende er dømt for racistiske udtalelser – og nu igen igen igen går over stregen.

    Han bør tage stilling i alle sager, der har potentiale til at føre til yderlige uro, men han tør ikke af frygt for at støde noge nsom helst. Den form for populisme synes jeg er usmageligt – og kun understreget af det stærk-mands-billede, som han (eller hans PR-folk) forsøger at portrættere ham som.

  3. Jamen, for én gangs skyld er jeg ikke helt uenig med dig. Jeg synes ikke, han skal sidde og kommentere på alle DFs udtalelser, men han bør helt klart tage det med i sine overvejelser, når vi snakker parlementarisk grundlag.

    Bortset fra det, så tager han vel en anelse stilling, når han siger, at han ikke selv ville sige sådan noget. Og i nytårstalen snakkede han også om ‘gensidig respekt’. Problemet er, at ytringsfriheden er (blevet) så indiskutabel – og det kan visse mennesker slet, slet ikke styre. Men hvad kan vi stille op, udover at ryste på hovedet og acceptere, at demokrati og debat koster…. Og nogen gange mere end nødvendigt…

  4. En udtalelse om, at han ikke selv ville sige sådan noget, er netop en omgang uld-i-mund. “Jeg er ikke rabiat, men det er jo heller ikke helt løgn”.

  5. Vi er jo i bund og grund enige, så lad os fejre, at det for en gangs skyld er tilfældet. De kunne have undgået en hel del unødvendig sladder, hvis Regeringen tidligere havde været ude med noget a’la det Per Stig Møller sagde omkring nytår. Længere er den vist ikke…

  6. Hørt!

    … hvornår skal vi fejre?

  7. Nu vil jeg starte en debat om hunde.
    Jeg synes hunde er en skændsel for samfundet, for danmark i det hele taget. jeg synes det er højst upassende at hunde skal have lov til at gå i naturen, og faktisk pisse og skide på den. Jeg bryder mig ikke om faktummet at hunde fælder og slikker på egne kønsdele. Det er svinsk, efter min mening.
    Mvh Marianne.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting