dec 162005
 

De fleste har nok fulgt med i skandalen med Lærestandens Brandforsikrings bestyrelse og deres bekendte. Og alle (måske på nær bestyrelsesformanden) er sikkert enige i, at den form for tildeling til sig selv på andres bekostning er stærkt kritisabel. Der er utallige økonomiske modeller, der forklare (en del af) hvorfor personer handler som de gør, men det må I selv læse mere om – f.eks. side 2-4 i min BA-opgave.

Det jeg personligt finder skræmmende ved historien (som minder om så mange andre historier med personer, der har forgyldt sig selv på andres bekostning – f.eks. Brixtoftes svindel, Ritt Bjerregaards lejlighed, VT Holdings gyldne håndtryk m.m.) er, at vi alle gør nøjagtigt det samme omend i noget mindre målestok. Småting, som (vi ikke føler) gør så meget, men som muligvis alligevel er forkert.

Eksempler

  • Da seks personer incl. mig forleden skulle til gallafest på studiet, brugte vi bl.a. min fortid i PH-Action til at forsøge at sikre os, at vi kom til at sidde ved samme bord.Der sidder otte ved hvert bord, og når alt er udsolgt, kan PH-Action være nødt til at splitte nogle grupper, for at få plads til alle. Det er et rod!! Vi var dog for sent ude til at ændre bordplanen, men sad heldigvis sammen alligevel.
  • På mit kollegie er der så vidt jeg ved ingen officiel venteliste. Man kommer ind ved at kende nogen – eller ved at kende nogen, der kender nogen.
  • Når jobs skal fordeles, gælder det i lige så høj grad om at kende de rigtige. Jeg bliver jævnligt spurgt, om “jeg kender en, der kunne have lyst til at……..”
  • På arbejde har vi fået malet et logo på væggen, som efter sigende har været ret dyrt. Var det sket, hvis vi skulle betale ud af egen lomme?
  • o.s.v, o.s.v, o.s.v……

Ingen af ovenstående hændelser vil nogensinde give mig dårlig samvittighed, men jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor man pludselig sidder i en mere betydningsfuld situation end studerende/studentermedhjælper, og så er størrelsen på tjenesterne måske en anden og mere forkerte.

Min store frygt er, at jeg selv en dag sidder i en situation lignende den, som bestyrelsen i Lærestandens Brandforsikring sidder i, uden at jeg nogensinde opdagede, at jeg var nået dertil. Jeg tror man tit og ofte skal overveje sine handlinger og tænke på, om man ville træffe samme valg, hvis man havde en journalist kiggende over skulderen. Ville man ikke det, skyldes det måske, at man er ved at gøre noget, som ikke tåler offentlighedens lys, og så er det nok forkert….

Kan jeg selv leve op til det……?

 Posted by at 18:46

  2 Responses to “Et skråplan?”

  1. Jonas.. Når folk på en arbejdsplads spørger “om du kender en”, er det så får at gøre dig en tjeneste eller er det for at nedsætte den asymmetriske information som der unægtelig er i en jobsøgning/ansættelsesproces? Ved at bruge dig som intermediary får din arbejdsgiver jo en til at validere for begge parter, hvorved omkostningen forventeligt nedsættes.

    Om dig og dine fem venner ved Galla-festen, så mener jeg der foretages en objektiv undersøgelse henaf april 06 – og så må studiet drage dem (dvs. dem der stadig er iP. Erlings vold og magt) til ansvar for deres nepotisme..

  2. Jeg ved god, at der er mange grunde til, at spørger sine medarbejdere, om de kender nogen… Men jeg skulle jo bruge nogle eksempler 😉
    Det bliver først et problem, når jeg er direktør og ansætter din fætter i et nemt job til fyrstelig løn 😉

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting