nov 062005
 

Som følge af min funktion som Bjørn Lomborgs alter-ego, har jeg brugt en del tid på det seneste, på at tænke over argumenter for og imod miljøindsatsen – herunder specielt (forstået som ‘primært’ eller ‘næsten kun’) Kyoto-aftalen. Jeg er lidt i vildrede, for jeg kan sagtens se og forstå Lomborgs argumenter, men jeg er ikke altid subjektivt enig i dem. Det der nager mig er, at jeg ikke ved hvorfor, jeg ikke er enig.

Som sagt har jeg tænkt en del over det, og jeg begynder nok at hælde mere og mere imod, at det skyldes min egen ukorrekte selviskhed og manglende indlevelse i døende afrikaneres elendighed. Selvom jeg kan se, at 100 kroner vil være meget bedre brugt på et lille afrikansk barn med udspilet mave end på at rydde marginalt op i verdens miljø, så har jeg et eller andet sted mere lyst til gøre luften renere, så jeg og mine efterkommere har et bedre sted at leve. Det er jo forkert! Jeg ved det, og jeg handler også derefter (jeg forsvarer jo trods alt Lomborgs synspunkter), men det nager mig alligevel, at jeg har den følelse (er jeg Satan selv?).

Der hvor det begynder at pine mig rigtig meget er, når jeg hører velmenende (??) mennesker kæmpe for, at vi bruger 200 mia på Kyoto-aftalen (= udskyde problemet fra 2100 til 2106) i stedet for at redde det afrikanske barn nu og her. Hvilke incitamenter har disse folk? Et eller andet sted regner jeg jo med, at de er gode mennesker, som virkelig tror at de gør det rigtige for Verdens fattige…. På den anden side mærker jeg mine egneg følelser, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om nogen blandt de mange gode mennesker fra diverse NGO’er er lige så modbydelige mennesker som jeg selv…

 Posted by at 16:13

  2 Responses to “Er det egoisme?”

  1. [...] Man skal altid passe på med at drage sikre konklusioner (specielt som økonom – vi skal jo helst bagefter kunne forklare, hvorfor det ikke gik som forventet!), men jeg har en anelse svært ved at se, hvorfor politikere og NGO’er er villige til at bruge så mange ressourcer på Kyoto, imens andre områder nedprioriteres totalt (med mindre jeg har ret her)… Jeg kræver en forklaring! Det er ikke Lomborg der har det synspunkt – det er ganske enkelt den måde vi i Danmark vælger at prioritere vores penge på, når vi har valget mellem at redde en dansker kontra en fra Bangladesh. [back]Var forholdet 1:1 var det bedste vi kunne gøre at investere pengene og give 50 gange så meget til menneskerne om 100 år (som jo ville være lige så vigtige som os). Ved at bruge diskontering, gør vi alle menneskeliv lige meget værd over alle år – og det virker vel moralsk rigtigt… [back]CBC citerer en raport fra Alberta, Canada for at have beregnet, at Kyoto vil koste Canada mellem $23 og $40 milliarder, så de $150 mia. lyder rimelige. [back] [...]

  2. [...] Inderst inde hælder jeg også mest til at bruge penge på ny, lækker teknologi (som f.eks. dem her) og bekæmpelse af miljøproblemer, men som tidligere beskrevet skyldes det ikke min forbarmning over de fattige mennesker her på Jorden – desværre… Jeg er – ergo er jeg … eller…. [...]

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>