En adjunkt på Aalborg Seminarium har til hendes store overraskelse opdaget, at lærere i gymnasiet giver bedre karakterer til elever, der opfører sig pænt. Det er ikke specielt nyt for en person, der til dels levede på netop det koncept i gymnasiet, og jeg (ja, det var nemlig mig) synes faktisk heller ikke, at det er ubetinget forkert. God opgørsel er en del af en persons samarbejdsevne, og hvis gymnasieeleven engang i fremtiden skal arbejde sammen med andre – og det skal de fleste – er det vel meget godt, at dette også indgår i bedømmelsen. Man kunne overveje, om det skulle adskilles mere fra den faglige karakter, men vi mennesker (og deriblandt gymnasielærere) har det jo ikke godt med at kalde andre for ringe mennesker, og at skjule det i karakteren er jo en måde at omgå det på. Så længe det ikke tager overhånd, og opførslen er det eneste der betyder noget, synes jeg systemet virker meget godt.
nov 012005
Nej, god opførsel er ikke en evne. Slut.
Man skal selvfølgelig ikke have bedre karakter bare fordi man rækker hånden op i tide og utide og stiller de mest tåbelige spørgsmål, man kan tænke sig (lige nu er det tilfældigvis ikke dig, jeg tænker på
). Manglende samarbejdsevne kan trække lidt ned i karakter, men pli må aldrig trække op når det er en helt anden færdighed, der skal bedømmes.
Når det så – som du selv nævner – ikke er nogen god idé, at have en “Vi synes ikke om dig”-karakter på karakterbladet, så må løsningen være, at alle der er lige
godedårlige til tysk, får samme karakter. Det er kun rimeligt, når der på karakterbladet står “Tysk” og ikke “Tysk (herunder evnen til at smile)”.Tja, hvordan sender du så et signal til universiteter og arbejdsgievre om, at personen f.eks. aldrig møder op (gæt en fra vores klasse). Eller hvad hvis han er dårlig til gruppearbejde (måske fordi ingen bryder sig om ham), eller direkte sabotere det? Han kan jo stadig være
godok til tysk, men bør han ikke få en relativt dårligere karakter end andre med samme tyskevner – men bedre manèrer?Næ, det burde han ikke. Han burde udelukkes fra det sociale fællesskab på baggrund af sine sociale mangler. Han burde ikke udelukkes fra et tysk-fællesskab (det ord skurer i mine ører) på den baggrund.
Desuden kan jeg ikke huske nogen fra vores klasse, der burde have fået høje karakterer – men som ikke fik det pga. udblivelse fra undervisningen
Mit forslag er, at vi diskuterer det her over en enkelt juleøl på fredag. Men jeg vil gerne fastslå, at jeg ikke ser noget forkert i, at den ‘ubehøvlede’ på en eller anden måde bliver dårligere bedømt end den ‘flinke’. Om det nuværende system er optimalt/godt til det kan vi sagtens diskutere.
Woohoooo. Endelig noget fornuftig snak. Juleøl. I’m all in.
Jeg vil nødig ødelægge den gode J-dag stemning med tørre kommentarer, men her kommer det alligevel: Kunne det ikke tænkes, at de elever, som opfører sig pænt, generelt også er de dygtigste (med plads til afvigelser fra reglen)?
Hvis det er tilfældet vil det for den flinke adjunkt fra Aalborg Seminarium se ud som om de flinke elever bliver belønnet for deres gode opførsel—mens de måske i virkeligheden blot får en karakter, der afspejler deres faglige niveau.
For at slutte med det vigtigste: Jeg drikker julesne med Rasmus, en ven fra Berkeley, i morgen—-så måske mødes vi på et skummelt værtshus?
Generelt opfører dygtige elever sig måske pænt, men jeg tror ikke, at det er nogen god idé at lade slutningen gå i den anden retning også. Alt for ofte er den lidt for pæne pige (det er altid piger) ikke nødvendigvis særlig dygtig, men ved blot, at det at stille (ofte komplet ligegyldige og tåbelige) spørgsmål belønnes. Det kan vi ikke lide
Tja – selv et dumt spørgsmål kan være med til at skabe lidt debat
Det kan meget vel tænkes, at god opførsel er korreleret med intelligens. Og begge ting kunne skyldes ‘godt bagland’ AKA forældre der klarer sig godt. Lidt ligesom bøger i hjemmet øger sandsynligheden for at man kan læse – fordi det er tegn på, at forældrene er ‘succesrige’.
Nu er der nok ikke nogen af os der nogensinde får nærstuderet rapporten og tjekket, om hun har brugt instrument variable eller lignende (kunne man kontrollere for forældrenes uddannelse?), men man må da håbe, at hun har tænkt over en eller anden måde til at omgå det problem på.
Hvis Claus har ret, betyder det så, at René ikke har ret? Ikke nødvendigvis – men det kan være vældig svært at bevise.
PS: Er der ikke en, der melder sig frivilligt til at læse den rapport?
Jeg sendte forleden følgende mail til Tanja Miller, som har skrevet omtalte rapport:
Hun svarede i dag:
Som I kan se, ligger filen i en temp-folder, så jeg har tilladt mig at lægge en kopi op her
Jeg vil forsøge at finde tid til at kigge rapporten igennem og komme med lidt ris og ros.
Glub! Jeg tror ikke jeg kan mønstre tid til at læse rapporten, for det er da nu alligevel en ordentlig mursten. Havde ikke lige tænkt på, at det var en ph.d-rapport, vi havde med at gøre.
Hvad med om du lige læser den igennem, Jonas? Når du så skriver om emnet igen, så skal jeg nok finde ud af at slå op på en eller anden side og finde et modargument (altså, mod dit argument)