okt 242005
 

For nogle uger siden var der et indslag i TV-avisen om nogle heldige nordjyske landmænd, der kunne se frem til at blive millionære på salg af sommerhusgrunde. De var nemlig de lykkelige ejere af noget af den landbrugsjord, der af ministeren var blevet udstykket til nye sommerhusgrunde.
Knap så grelt og for noget længere siden, gennemførte Regeringen planer om at sælge almene boliger som ejerboliger til dem der måtte ønske det. Planer som Søren Pind vil ‘have drøn på’. Planer der naturligvis medfører, at dem der kan tjene på handlen (hvis lejligheden er prisfastsat for lavt) vil købe (forudsat at de har midlerne, men det er en anden historie).

I begge tilfælde er der i mine øjne tale om, at samfundet (Regeringen) deler potentielt store gevinster ud til mere eller mindre tilfældige personer. Ved salget af almene boliger er det de mennesker, der tilfældigvis bor i den billige lejlighed på det rigtige tidspunkt, der kan score gevisten. Ved udstykningen af sommerhusgrunde forgyldes nogle få landmæd, der næppe har invisteret i den omtalte jord for at bygge sommerhuse på den (snarere pga. af EU’s landbrugsstøtte – igen en anden historie).

Lad os fokusere på udstykkelsen af grunde til sommerhuse. Jeg synes, det er forkert! Jeg ser virkelig ingen grund til, at samfundet på den måde skal forgylde tilfældige borgere med penge, der i teorien er vores alle sammens, og i praksis kan bruges meget bedre. Tag f.eks. de 10-15 nye millionærer i Nordjylland. Var de penge (minimum 10 mio. kr. – sandsynligvis noget mere) i stedet blevet kanaliseret over til Nordjyllands Amt, er jeg ikke i tvivl om, at de kunne have brugt dem på fornuftige og nødvendige projekter (for ikke at tale om, hvor meget gavn de ville kunne gøre i f.eks. Pakistan, Bangladesh eller andre nødlidende lande).

Hvordan kunne man så få fat i de penge? Det er et godt spørgsmål, som jeg er sikker på mange andre kan besvare bedre end mig, men jeg skal da gerne give et bud. En (sikkert inefficient) mulighed ville være at udpege et antal grunde (minimum 2, men jo flere jo bedre), der alle potentielt kunne udstykkes til sommerhusgrunde. Ejerne af grundene skulle så i en auktion byde på, hvad de er villige til at sælge grundene – til f.eks. amtet – for (alt efter hvem man synes, skal have pengene). Den der kommer med det bedste bud, sælger sin grund til amtet. Grunden bliver herefter udstykket til sommerhuse, og amtet videresælger grunden til en (eller flere) privat(e) investor(er), der har lyst til at bygge sommerhuse.

Det er rimeligt simpelt. Det kan sikkert gøres bedre. Men det er i mine øjne en bedre løsning, end den Regeringen har valgt.

 Posted by at 22:37

  6 Responses to “Jeg har svært ved at se det fornuftige i det”

  1. Lad mig kort genopridse den økonomiske problemstilling: Problemet består i at finde ud af hvad grunden er værd såfremt den ikke bliver udstykket til sommerhuse. Staten (eller amtet/kommunen) skal bruge denne værdi til to ting:

    1. At udvælge de bedste steder til at bygge sommerhuse. Det er de steder, hvor forskellen mellem jordens værdi som landbrugsjord og som sommerhusgrund er så stor som muligt. Et eksempel er et hedelandskab tæt på kysten, som kun har en ganske ringe landbrugsværdi men en meget stor herlighedsværdi for sommerhusejere.

    2. Dernæst skal værdien bruges af staten/amtet til at konfiskere gevinsten ved udstykningen fra landmanden. Gevinsten består af jordens værdi som sommerhusgrund fratrukket dens værdi som landbrugsjord.

    Hvordan skal myndighederne afgøre hvad grunden er værd som landbrugsjord? En oplagt mulighed er at spørge en tredjemand; fx en lokal “ejendomsmægler” (jeg kommer ikke fra Jylland, så jeg kender ikke betegnelsen for en person der formidler landbrugsjord :-)) eller lignende ekspert. De kunne fx fastsætte værdien ud fra handelspriser på lignende stykker landbrugsjord. Problemet med denne fremgangsmåde er naturligvis at dels kan eksperten tage fejl i sin vurdering, og dels kan han måske have en interesse i bevidst at under- eller overvurdere grunden. Kort sagt vil man tildele en betydelig økonomisk magt over landmandens økonomi til en “tilfældig” ekspert eller vurderingskommision, hvilket mange nok vil finde forkert.

    Den anden mulighed er at få landmanden til at afsløre hvad grunden er værd for ham . Det virker selvfølgelig ikke bare at spørge ham, da han i så fald vil overdrive værdien og derved undgå at .få konfiskeret det meste af gevinsten ved udstykningen. Man må derfor designe en økonomisk mekanisme der kan få landmanden til sandfærdigt at afsløre sin værdi. Jonas’ forslag hører til denne kategori og virker som en rigtig god idé — jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen bedre. Jeg tror at det vil virke langt hen ad vejen, da man spiller de to (eller flere) landmænd ud mod hinanden. Det er dog helt essentielt at man fraholder dem fra at koordinere deres bud, da de ellers vil kunne aftale at holde prisen kunstigt oppe. Dette kan måske opnås ved netop at have mange landmænd med i auktionen.

    Er der andre gode bud på en (billig) mekanisme der kan få landmændene til at afsløre deres værdi?

  2. Et par ting:
    1: De bedste steder til at bygge sommerhuse, er ofte underlagt restriktioner pga. natur eller lignende, eller de er afgørende for eksisternde sommerhuses værdi – det skal man lige tage højde for, men ellers er jeg enig.
    2: Hvad kan man reelt bruge ekspertens vurdering til? Man kan jo ikke tvinge landmanden til at sælge.
    3: Det vil naturligvis være en fordel, hvis de to landmænd ikke er naboer. Evt. kan man forsøge at hemmeligholde, hvem og hvor mange der er med i budkrigen.

  3. Ang. 2.: Nej, man kan ikke tvinge landmanden til at sælge. Men hvis eksperten finder ud af, at landmandens værdi af grunden er 500.000 kr., så kan amtet/staten tilbyde ham “lidt mere”, fx 550.000 kr., hvis de ønsker at udstykke grunden til sommerhuse. Så skal han sgu’ nok sælge 🙂

  4. Aah – du mener før nogen begynder at snakke om sommerhuse. Det virker nok nogle gange, men så kan det blive svært (=dyrt) for amtet at købe grunde i fremtiden, hvis landmænd m.m. begynder at forvente, at de gemmer på en stor gevinst. De ser jo kun, at landbrugsjorden bliver til sommerhuse bagefter – ikke at det ikke var sket, hvis amtet ikke havde fået grunden.

  5. Shit, der er mange negetationer i din sidste sætning… det kræver en større bogholderieksamen at holde styr på 😉

    Forventningen om at noget landbrugsjord vil blive udstykket til landbrugsjord vil få prisen til at stige (en smule) på al landbrugsjord—men kun hvis de “heldige” landmænd får en stor økonomisk gevinst af udstykningen! Hvis gevinsten (delvist) bliver beslaglagt, som du foreslår, så vil forventningen til en mulig udstykning ikke give prisstigninger!

  6. Du har nok ret. Det vil nok i sidste ende virke mere eller mindre som auktionen jeg foreslår. Hvis den enkelte landmand forsøger at presse prisen op, handler amtet bare med en anden.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

Subscribe without commenting