dec 132019
dec 112019
Forestil dig, at du skulle handle for din nabo uden en indkøbsseddel. Ville du kunne vælge præcis de ting, naboen foretrækker?
Nej, selvfølgelig ikke. Du ville købe pærer, selvom naboen ville foretrække bananer.
Ovenstående eksempel viser, hvorfor det er åbenlyst for os, at det er en dårlig idé, at andre bestemmer over vores individuelle forbrug.
Alligevel har vi et system, hvor andre (politikerne) vælger en meget stor del af vores individuelle forbrug. Størstedelen af det offentlige forbrug er nemlig individuelt (pasning, skole mv.) – ikke kollektivt (forsvar, politi mv.). Men det er politikerne, der i høj grad vælger, hvad vi skal købe for de sammenlagt ca. 400 mia. kr. i individuelt forbrug.
Det er en dårlig idé af flere grunde, bl.a.
? Politikerne ved ikke, hvad borgerne helst vil have. Det er simpelthen umuligt for Mette Frederiksen & Co. at vide, hvilken type skole, daginstitution osv., du og jeg foretrækker.
? Demokratiet kan(/vil) ikke vælge det bedste for os alle. Hvis 51 personer ønsker røde sko og 49 blå, så ender vi nemt med 100 røde sko, 100 lilla sko eller — i bedste fald – 51 røde og 49 blå-lilla.
Derfor bør man overlade den individuelle del af det offentlige forbrug til individet. Det vil give meget større værdi af velfærd for de samme penge.
Læs min blog på Altinget.dk: https://www.altinget.dk/…/jonas-herby-politikerne-boer-ikke…
PS:
En individualisering af det offentlige forbrug
1) kan indføres uden at ændre på omfordelingen i samfundet.
2) er muligvis det nærmeste, vi kommer en god version af basisindkomst.
dec 102019
Dansk Industri – DI's nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, vil have øremærket barsel. Idéen synes at være, at man – ved at tvinge kvinderne tidligere tilbage på arbejdsmarkedet – vil få en større talentgruppe, som man kan vælge sine fremtidige ledere fra.
Der er mange, mange problemer med dén argumentation. I denne video tager jeg fat i et par af dem.
Du kan læse interviewet med Dansk Industris direktør her: https://www.berlingske.dk/…/landets-stoerste-virksomheder-v…
Source
dec 092019
Fra og med år 2000 indførte Københavns Kommune i praksis* en 95 m2-regel i hele kommunen, som indebar, at nybyggede boliger i gennemsnit skulle være 95m2, og at den enkelte bolig ikke måtte være mindre end 75 m2
Det er ikke svært at se effekten af reguleringen. Før 95-m2-reglen blev indført, var 1 @ud af 10 nye boliger større end 100 m2. Bagefter var mere end 4 ud af 10 boliger større end 100 m2.
Andelen af store boliger i København er siden steget med 50%, mens den er faldet i Aarhus og uændret i Odense.
Den socialdemokratisk ledede kommune har simpelthen tvunget markedet til at bygge store lejligheder, som kun de højeste indkomster har råd til (det var præcist planen).
Vi kan bruge al vores tid på at snakke om Blackwater og andre kapitalfonde. Men de egentlige skurke er altså det røde flertal på Rådhuset
#dkpol #Regelstaten #DeRigesBy
* I de første år skete det gennem lokalplanerne. Fra 2005 var reguleringen skrevet ind i kommuneplanen. Siden er reglerne lempet en anelse.
** Kilde: https://cepos.dk/…/koebenhavns-kommunes-mindstekrav-til-bo…/
dec 072019
Måske ligge det historiske i graden af ansvarsløshed i forhold til de offentlige finanser de seneste 40 år?
Min kollega, Otto Brøns-Petersen, skriver:
"Et stort flertal har indgået en aftale om en ny klimalov. Den indeholder en målsætning, men intet om, hvordan målet skal nås, hvad det vil koste, eller hvad effekten vil være på det globale klima. Det eneste, den indeholder af virkemidler, er omkostningseffektive redskaber (kvoter), man IKKE vil bruge.
Jeg er foreløbig den eneste, der har regnet på, hvad 70 pct. lavere CO2-udledning vil koste i 2030. Prisen er – med betydelig usikkerhed – 26 mia.kr. om året. Det er altså ikke pebernødder.
Flere af partierne har ment, at målet ikke må koste noget. Den eneste måde, det kunne opnås på, var ved at forpligte sig til økonomiske reformer af betydeligt omfang, som modvirker de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken. Men det er ikke en del af aftalen.
Jeg håber, at denne måde at lave politik på vil være en undtagelse, og at vi ikke er på vej ind i en periode, hvor de genoprettede offentlige finanser fører til politisk konkurrence på symboler uden hensyn til omkostningerne.
Under valgkampen var det kun Alternativet og Enhedslisten, som gik ind for 70 pct.målet, mens alle øvrige partier anså det for uansvarligt. Det siger ikke så lidt, at de fleste af dem nu har gjort ansvarsløse partiers retorik til landets politik."
Link til Ottos analyse: https://cepos.dk/…/samfundsoekonomiske-omkostninger-ved-60-…
dec 062019
Av.
780 kr. om måneden kan trods alt godt mærkes i mange husholdninger..
Men staten ved åbenbart bedre end borgerne i kommunen. Det er også totalt oplagt, at os i København skal være med til at bestemme over dem i min gamle hjemstavn ved Brovst…
dec 052019
