nov 212019
 


Jeg har lavet en lille illustration af regelvæksten i de forskellige ministerier i perioden 1989 – 2018.

I den periode stod Erhvervsministeriet alene for 33% af den samlede regelvækst [1]. Det ser ret vildt ud – særligt fra år 2005…

Data er fra CEPOS' reguleringsdatabase, og illustrationen er lavet med Gapminder.

[1] https://www.cepos.dk/…/tre-ministerier-har-staaet-for-stoer…

Ping: Erhvervsminister Simon Kollerup




Source

nov 202019
 

"Politikerne prioriterer alle andre hensyn over enkelhed – også når det kommer til skattesystemet."

Sådan skriver Peter Loft, tidligere departementschef i Skatteministeriet, i dagens Altinget.

Og netop dette kan nok forklare, at regelmængden på Skatteministeriets område er mere end tredoblet de seneste 30 år.

Peter Loft fortsætter:
"Det hænder, at politikere taler om behovet for forenkling og for regler, der er til at forstå og til at administrere. Men det er korrekt, som den tidligere skatteminister anfører, at dette kun sker ved festlige lejligheder, når politikerne tager forenklingshatten på.

Diskuteres behovet for enklere regler, er ingen imod; men lige så snart dette hensyn støder mod ønsket om regler, der tilgodeser lige netop et bestemt hensyn, en særlig gruppe eller et helt specifikt problem, så viger forenklingshensynet."

Læs det glimrende indlæg her: https://www.altinget.dk/…/peter-loft-forenkling-i-skattesys…




Source

nov 202019
 

Det er godt nok en tynd kritik af Lomborg, Kirsten Halsnæs kommer med i dagens interview i Berlingske.

Da jeg i sin tid (2005/6) arbejdede på et formidlingsprojekt på DPU med bl.a. Lomborg og Halsnæs, stod det rimelig klart, at de ikke var perlevenner.

Det behøver man heller ikke være. Men når man kritisere hinanden, bør man gøre sig mere omhyggelig end blot at spille med på den generelle (venstreorienterede?) modstand mod Lomborg.

Tag fx Lomborgs pointe om, at 70% reduktion i Danmark kun forsinker den globale opvarmning med 31 timer. Halsnæs svar er, at "ideen om, at Danmark ikke skal gøre noget, fordi det er et lille land, blot betyder, at ingen skal gøre noget."

Men pointen er jo, at ingen (eller meget få lande) vil være villige til at følge Danmarks strategi, fordi den er afsindigt dyr. Derfor vil effekten af Danmarks indsats være tæt ved 0. Hvis alle lande skal gøre noget, vil det kræve billige løsninger – ikke dyre.

Læs interviewet i Berlingske her: https://www.berlingske.dk/…/professor-revser-bjoern-lomborg…

PS: Billedet blev taget i slutningen af projektet. Jeg fandt det i artiklen her, som beskriver projektet (som i øvrigt var skide skægt!): https://www.lmfk.dk/artikler/data/artikler/0601/0601_07.pdf

Ping: Liva Rønn-Petersen




Source

nov 192019
 

FJERN KOMMUNALPOLITIKERNES GODE BEN

Når man alligevel åbner for diskussionen om politikernes løn, bør man også tage fat på kommunalbestyrelsesmedlemmernes vederlag fra kommunale selskaber.

Problemet med de "gode ben" blev særdeles godt illustreret på Københavns Rådhus efter seneste kommunalvalg, hvor Alternativet i København tog sig godt betalt i form af uspecificerede bestyrelsesposter for 125.000 kr. for at indgå konstitueringsaftalen.

Man kan mene, at det er et problem, at penge så åbenlyst er en del af de politiske studehandler. Men det er næppe det største problem. Vederlagene bliver nemlig i høj grad tildelt ud fra meget andet end relevante kompetencer, hvilket Alternativets betaling i form af uspecificerede bestyrelsesposter netop vidner om.

Når bestyrelsesmedlemmerne vælges i forbindelse med bl.a. politiske studehandler, får man ikke de mest relevante kompetencer ind i selskabernes bestyrelser. Det er nok en forklarende årsag til, at McKinsey har vurderet, at effektiviseringspotentialet i forsyningssektoren til 7,1 mia. kr. Om året!

Vi kan spare samfundet for en god del af de 7,1 mia. kr. årligt, hvis de kommunale selskaber afhændes og privatiseres. Problemet er, at hvis politikerne afhænder kommunens selskaber, mister de samtidig deres "gode ben".

Det er på alle måder problematisk, at politikerne på grund af vederlagene har incitament til at beholde offentlige selskaber, selv når det går imod borgernes interesser.

Hvis man fjerner de "gode ben" – fx ved at modregne vederlagene i deres løn, som Vederlagskommissionen anbefalede – vil bestyrelsesarbejdet blive en sur pligt tilknyttet det folkelige mandat. Og det vil gøre det langt mere attraktivt for de kommunale politikere at skille sig af med selskaberne.

DERFOR
Hvis du bliver tilbudt en pakke, hvor politikernes løn og pension fordobles mod at de mister deres "gode ben" , så bør du slå til. Løn og pension er peanuts i forhold til tabene ved at have kommunale selskaber.

Læs mit indlæg i Børsen i dag: https://borsen.dk/nyh…/opinion/artikel/…/237430/artikel.html

Case: ARC og de mange spildte millioner (eller er det milliarder) sammenholdt med bestyrelsen (lutter politikere) og en god portion "gode ben" fra voresmad.dk






Source

nov 182019
 


Hvilket af disse udsagn fra formanden for Djøf Offentlig er mest tosset?

???? = "For højtuddannede er det et fuldtidsjob at søge arbejde"
???? = "De [nyuddannede] får ikke fred nok til at finde det job, der matcher deres uddannelse, fordi de som ledige er tvunget til møde op til mange samtaler i a-kassen og på jobcentret"

Jeg er i tvivl, fordi det IKKE er et fuldtidsjob at søge arbejde, men man er heller IKKE tvunget til at modtage dagpenge…

https://www.berlingske.dk/…/akademikere-vil-ikke-kaldes-dov…




Source

nov 132019
 

Gik du og troede, at periodisk syn forbedrer trafiksikkerheden?
Well, tro om igen!

Vi har gennemgået den eksisterende litteratur, som ser på effekten af periodisk syn, og konklusionen er klar (og identisk med et tidligere metastudie): Periodisk syn forbedrer ikke trafiksikkerheden

Årsagen er lidt spidsfindig:
???? Færre tekniske fejl = færre uheld
???? Periodisk syn = færre tekniske fejl

MEN

???? Periodisk syn ? færre uheld

Hvorfor?!

Svaret er (sandsynligvis) menneskelig adfærd. I litteraturen peger de på tre effekter/teser:
???? bilister, der har fået synet bilen, ændrer adfærd og kører mindre sikkert, fordi de opfatter bilen som mere sikker (umiddelbar effekt).
???? periodisk syn fungerer som substitut for bilistens egenkontrol af køretøjet. Bilisten overlader ansvaret til staten, når der er periodiske syn (umiddelbar effekt).
???? biler, der bliver synet periodisk, bliver ældre, fordi man løbende reparerer småfejl. Og ældre biler er mindre sikre end nye (langsigtet effekt).

Studiet er omtalt i medierne i dag:
* Mit bidrag: https://fyens.dk/…/syn-kun-%C3%A6ldre-biler-j%C3%A6vnlige-b…
* Bilistens synspunkt: https://fyens.dk/…/det-er-ikke-fair-at-min-nye-bil-skal-tje…

Selve studiet kan findes her: https://cepos.dk/artik…/bilsyn-oeger-ikke-trafiksikkerheden/




Source

nov 122019
 

NEJ DR! KAPITALFONDE ER IKKE SKYLD I HØJE BOLIGPRISER

Boligmanglen i København og andre storbyer skyldes primært statslig og kommunal regulering, som gør, at den eksisterende boligmasse udnyttes meget dårligt, og udbuddet af nye boliger er for for lavt og for "skævt".

Det ville have klædt den såkaldte "public service-kanal" DR at gøre borgerne klogere på dette i udsendelse "De riges by", i stedet for at fokusere på ikke-problemet (og måske sågar en del af løsningen) kapitalfonde, herunder Blackstone.

HUSLEJEREGULERING er en væsentlig del af problemet. Det skyldes blandt andet, at huslejeregulering får folk til at blive boende "for længe" i deres lejligheder, og at huslejeregulering får folk til at blive boende i større lejligheder, end de reelt har "behov for". Det er ikke svært at indse, hvorfor huslejereguleringen har den effekt.

Har du først fået fat i en billig lejlighed, så skal der meget til, før du slipper den. Hellere bo på 149 kvadratmeter ved Nyhavn til 6.000 kroner per måned (som direktøren i DR's program gjorde) end bo på sølle 60 kvadratmeter på Amager (og det gælder nærmest uanset prisen).

Og hvorfor flytte fra sin store, billige lejlighed, bare fordi børnene er flyttet hjemmefra, når ens nye, mindre bolig er dyrere?

Huslejeregulering er iøvrigt en meget dårlig måde at omfordele på. For det første er det et lotteri (hvor de rigeste endda vinder mest) og så presser det priserne unødigt op på ejerlejligheder og nye lejelejligheder.

KOMMUNE- OG LOKALPLANER SAMT BYGNINGSREGULERING bidrager også til at skabe problemer. Københavns Kommunes lokalplaner er fx meget restriktive i forhold til at bygge højere og tættere, hvilket begrænser udbuddet af byggegrunde, og kommunen kræver , at nye lejligheder skal være særligt store, så udbuddet af små lejligheder bliver mindre (og priserne højere).

Desuden gør statens bygningsreglement byggeriet dyrere end højst nødvendigt med krav om blandt andet 110 centimeter benplads på toiletterne og mindstestørrelser på vinduerne.

TRAFIK ER BOLIGPOLITIK, fordi lavere fremkommelighed for biler kan være med til at presse boligpriserne op. Jo sværere det er for borgerne uden for København at komme ind til byen, jo større bliver prisforskellen mellem en bolig i centrum og en bolig uden for kommunen.

Det er i den henseende bemærkelsesværdigt, at der i dag kører næsten 30 procent færre biler over søsnittet i København, end der gjorde i 1970. De sidste 15 år alene er biltrafikken over søsnittet faldet med 20 procent, hvilket afspejler kommunens politiske ønsker.

VI ER RAMT AF MURPHYS LOV FOR ØKONOMISK POLITIK, som siger, at
"økonomer har mindst indflydelse på områder af den økonomiske politik, hvor de ved mest og er mest enige, mens de har mest indflydelse på de områder, hvor de ved mindst og er mest uenige".

Læs min kommentar i Altinget i dag: https://www.altinget.dk/…/jonas-herby-kapitalfonde-er-ikke-…




Source