Nedenfor er et af mine gamle indlæg (måske 8-10 år gammelt?) som tidligere er postet på altandetlige.dk, men som desværre – af en eller anden grund – er gået tabt. Men jeg havde den liggende i gemmeren, og der er er nogle interessante påstande, man nok burde se på.
*********************************
Hvad sker der med arbejdsløsheden, når 130.000 efterlønnere i fremtiden skal ud og kæmpe med os andre om jobbene? Med omkring 180.000 arbejdsløse er der jo i forvejen ikke jobs nok til alle. Får vi bare 310.000 arbejdsløse i fremtiden? “Ja” mener mange. Omkring 300.000, mener Jesper Jespersen, mens det på lidt længere sigt “afhænger af efterspørgslen efter arbejdskraft”. Min gode ven, Lars Gaardhøj (S), mener, at “afskaffes efterlønnen, vil langt de fleste da ryge direkte ud i ledighed”, og Henrik Herløv Lunds forudser, at der kommer 110.000 flere arbejdsløse. Og mange er enige.
Men er det rigtigt? Er det virkelig sådan? Stiger arbejdsløsheden markant, når efterlønnen fjernes? Nej, selvfølgelig ikke mener de økonomiske vismænd og mange, mange flere.
Teorien og tallene kan ofte være svære at holde styr på, men eksemplerne på at antallet af jobs bestemmes af udbuddet af arbejdskraft viser nedenstående cases/tankeeksperimenter.
Case 1: Afskaffelsen af overgangsydelsen. Siden man i 1996 fjernede overgangsydelsen for 55-59 årige, er deres beskæftigelse steget markant. De gik altså ikke ud i arbejdsløshed, men fik et job.
Case 2: Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet Da kvinderne i løbet af 1960’erne for alvor gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet, blev mændene ikke gjort arbejdsløse. Det øgede udbud blev opslugt af arbejdsmarkedet.
Case 3: Logik HVIS antallet af job var uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse, så er det ret heldigt, at Tyskland har 30 mio. arbejdspladser og Danmark 2 mio. Hvis det var omvendt, ville det være noget rod…
