Jonas Herby.dk

Bliver fattige kriminelle af ulighed?

Freakonomics, Mit synspunkt No Responses »

jul 072016

I går havde jeg en diskussion med nogle venner om, hvorvidt ulighed fører til mere kriminalitet. Jeg har altid været rimelig skeptisk over for den påstand, da jeg ikke rigtig kan se, hvorfor man skulle blive et skidt menneske, bare fordi man har en lav indkomst.

I dag kom jeg så til at tænke på denne figur. Den viser, at antallet af voldssager er steget markant siden velfærdstatens indførelse (i 1960 betalte vi ca. halvt så meget i skat som i dag. Skattetrykket var godt 25% – i dag er det ca. 50%.)

Udviklingen i tyverier (som nok er mere relevant i forhold til ulighed) er den samme.

Figurerne er fra kapitlet “Kriminalitet: Farlig er den, som intet har at miste” i bogen Taberfabrikken af Ole Birk Olesen, som I kan finde her.

Pointen i kapitlet er, så vidt jeg husker (jeg læste den for mange år siden), at når staten garanterer dig en ganske fin overførselsindkomst, så har du mindre grund til at opføre dig ordentligt, fordi du ikke er afhængig af dine nærmeste.

PS: Der kan være mange forklaringer på, at figurerne ser ud som de gør (er der fx taget højde for mørketal), men det er alligevel en spændende teori, som sender bolden over på modstandernes banehalvdel.

Tid er en knap ressource

4 timer senere.... No Responses »

feb 252014

NB: Dette indlæg er tidligere postet på blog.incentive.dk.

Jeg har netop været til konference på Christiansborg. Overskriften for konferencen var “Tag cyklen alvorligt”, og i løbet af 6 timer blev der præsenteret en række forskningsresultater. Bl.a. holdt Henrik Harder fra Aalborg Universitet et oplæg, baseret på danske og hollandske undersøgelser, som entydigt konkluderede, at det vigtigste for cyklisternes rutevalg er tid. Jo hurtigere en rute er, jo mere tilbøjelig er du til at vælge den.

Tid er vigtigere end alt andet…

Resultatet er helt i tråd med stort set alle de samfundsøkonomiske analyser, vi laver i Incentive. Den største gevinst ved anlæg eller forbedring af jernbaner, metro og motorveje er næsten altid sparet rejsetid. Jeg kender ikke særlig mange mennesker, som ikke sætter pris på deres tid.

I den fodboldklub, hvor jeg er kasserer, oplever vi fx jævnligt, at folk stopper med at spille fodbold, når de får børn. Ikke fordi de ikke stadig elsker fodbold. Men fordi de elsker deres børn en del højere. Og derfor prioriterer tiden med børn og familien over tiden med fodbolden.

Når tiden er vigtig for danskerne, er det selvfølgelig også vigtigt, at politikerne inddrager borgernes tid i deres beslutninger. Det kan godt være, at det er billigere fx at centralisere uddannelsesinstitutionerne. Men det betyder også, at mange unge skal bruge mere tid på transport, hvilket for det første påfører dem en gene og for det andet påvirker deres uddannelsevalg. (Hos Incentive er vi lige nu i gang med at undersøge, hvad det præcist betyder for de unges uddannelsesvalg, hvis den lokale uddannelsesinstitution lukker.)

Man hører ofte, at dette og hint er en knap ressource. Og det er da rigtigt, at det er et problem, hvis vi løber tør for rent grundvand, aluminium, olie osv.

Men når vi løber tør for tid, er det slut…

Hvorfor er delebilerne ikke mere udbredt?

4 timer senere.... No Responses »

feb 102014

NB: Dette indlæg er tidligere postet på altandetlige.dk.

Delebilerne bliver mange steder fremført som en del af løsningen på trængsels- og miljøproblemerne i København. Flere undersøgelser har vist, at delebiler reducerer antallet af biler samt kørslen i bil. Det vil sige, at selvom delebilsordningerne giver flereadgang til en bil, så kører de samlet set mindre. Faktisk mener Connie Hedegaard, at delebiler er en gevinst for alle. Hvorvidt hun har vendt den udtalelse med Finansministeriet, der jo indkasserer registreringsafgifterne, skal lades usagt 😉

I et land med nogle af verdens højeste registreringsafgifter på biler, virker delebilerne dog som en oplagt forretningsidé. Lur mig om der ikke var langt flere, der fx delte græsslåmaskiner, hvis der var 180% skat på dem. Jo dyrere det er i indkøb – jo mere oplagt er det jo alt andet lige at dele.

Alligevel halter Danmark langt bagefter fx Schweiz, hvor der er 90.000 tilmeldt delebilsordninger, mod kun ca. 4.000 i Danmark. Det er der sikkert mange forklaring på – bl.a. prisen på parkering. Men hvad kan delebilsselskaberne selv gøre, for at få flere kunder?

Man kan starte med at spørge sig selv: Hvorfor er jeg ikke medlem af en delebilsordning? Det korte svar er, at jeg primært bruger bilen til pendling. Og alle de delebilsselskaber jeg kan finde, tager en pris pr. time + en pris pr. km. Jeg har 15 km på arbejde, så hos fx LetsGo ville jeg skulle betale ca. 8 timer x 21 kr./time + 2 x 15 km x 2,85 kr/km = 253,50 kr. pr. arbejdsdag. Eller godt 5.000 kr. pr. måned. Altså langt mere end det jeg giver for min nuværende bil.

OK. Så måske er delebil bare ikke optimalt til pendlere?

Tjaa. Så vidt jeg har forstået, så er det specielt efter arbejdstid (+ i weekender og ferier), at der er rift om delebilerne (jeg er nok ikke den eneste, der synes, at 253,50 kr. for en arbejdsdag er ret dyrt). I løbet af arbejdsdagen, er der faktisk mange ledige biler.

Men vent! Der er altså stor efterspørgsel OG ledige biler? Er der en cigar her?

En der arbejder med delebiler, har sagt til mig, at “hemmelighederne i en effektiv delebilsorganisation er at have en god balance mellem privat og erhverv i hvert enkelt geografiske distrikt.”. Jeg forstår ikke, at delebilsselskaberne ikke i højere grad bruger prissætning til at øge belægningsgraden og indtjeningen pr. bil.

Når efterspørgslen er meget ujævn henover døgnet, virker det relativt oplagt, at man arbejder med forskellige priser på forskellige tider af døgnet. Både Hertz Delebilen ogLetsgo har en fast timepris uanset hvornår på dagen, man låner bilen (i hvert fald for private).

Jeg tvivler helt ærligt på, at det er optimalt. Uanset om delebilsselskaberne vil tjene penge eller har mere miljømæssige målsætninger…

Lav dog nogle forsøg!

4 timer senere.... No Responses »

jan 302014

NB: Dette indlæg er tidligere postet på altandetlige.dk.

Før jul kom Produktivitetskommissionens rapport om uddannelse og innovation. En af rapportens mange gode anbefalinger er, at “der gøres mere for at indsamle konkret viden om, hvad der virker i uddannelsespolitikken”.

Der er en lang række eksempler på, at man har gennemført reformer baseret på “fornemmelser” frem for kvantitative forsøg. Bl.a. gymnasiereformen i 2005 og den nylige folkeskolereform. Så sent som midt i november udtalte undervisningsministeren, at “hvis det så viser sig, at det ikke går i den retning, som vi ønsker, skal vi selvfølgelig ikke bare lade det køre i 10 år”.

Så man ændrer altså HELE folkeskolen uden med sikkerhed at vide, om det bliver bedre eller værre.

Så kan jeg bedre lide tilgangen de anvender i Behavioural Insights Team. Det er en anden boldgade, men læringen er den samme. Hvis man gør sig lidt umage, så får man meget mere ud af ressourcerne. Fx fandt de en spørgemåde, der var 33% mere effektiv til at få folk til at tilmelde sig organdonation.

33%! Tænk, hvis man baserede reformerne af uddannelsessektoren på lige så kvantitativ viden. Hvor ville det være fedt!

Kønskvoter i virksomhedernes bestyrelser?

En økonoms synspunkt, Enig! No Responses »

nov 262013

Skal vi have kvoter for antallet af kvinder i bestyrelserne i danske virksomheder? Eller skal vi stole på, at bestyrelserne udfører deres arbejde, og hyrer dem, de finder bedst uanset køn?

I Norge forsøgte man sig med kvoter i 2006. Og man har siden undersøgt konsekvenserne.

“We find that the constraint imposed by the quota caused a significant drop in the stock price at the announcement of the law and a large decline in Tobin’s Q over the following years, consistent with the idea that firms choose boards to maximize value. The quota led to younger and less experienced boards, increases in leverage and acquisitions, and deterioration in operating performance.”

Så blev vi så meget klogere (som Carl-Johan Dalgaard skriver på altandetlige.dk…)

Danske Bank, Gyldendal og DF

En økonoms synspunkt No Responses »

jan 222013

Tre nyheder fangede min opmærksomhed i går. Danske Bank gør det dyrere at hæve penge ved kassen (40 kr), Gyldendal vil af med liberaliseringen af bogmarkedet, og DF vil lave DONG 2 på Grønland.

Lad os starte med DF. Jeg så, at Kristian Thulesen Dahl er citeret for at sige “Vi byder ind med ekspertise og kapital.” Det er rigtigt nok, at vi har ekspertise i at oprette statslige monopoler, men hvad angår minedrift er det vist mest kalk og sten. Jeg vil faktisk ikke engang afvise, at vi er nogle af de bedste indenfor kalk (det har vi trods alt ret meget af). Men indenfor kobber, zink, jern og sjældne jordarter (hvad det end er), er jeg sikker på, at grønlænderne kan finde mange, mange samarbejdspartnere med samme “ekspertise” som danskerne. Det er i hvert fald ikke et argument for at oprette endnu et statsligt monopol.

En anden trist nyhed er, at Gyldendal beder politikerne om at rulle liberaliseringen af bogmarkedet tilbage. Det kommer forhåbentlig ikke til at ske. Men blot det at en stor spiller på det danske bogmarked foreslår det, burde være nok til at man – i stedet for at være “parat til at lytte til branchens bekymringer” – sagde, at “her gik I over stregen! I må klar jer i konkurrencen mod bedre bøger.”
I øvrigt er det en trist holdning, at nogle mener, at kvalitetslitteraturen er den, der (åbenbart) ikke kan klare sig på markedsvilkår. Man skulle faktisk tro, at det var omvendt. At kvalitet var noget af det, der solgte. Det er vist det princip, som Apple lever efter…

En anden interessant historie er Danske Bank. De tør hvor andre tier, må man sige. Det bliver spændende at følge, om de får andre banker til at følge trop (så alle skal betale for at have en bankkonto), eller om de bliver bragt til orden af politikerne eller deres konkurrenter, som lige nu må opleve en sand tilstrømning af kunder, de i bund og grund ikke er interesserede i. Mht. til at betale for at hæve penge i kassen, så hørte jeg en fornuftig mand, der sagde noget a’la “Hæv da over beløbet, når I alligevel er i Netto.” Jeg vil tro det er billigere for alle (måske endda også for Netto?)

Hvad er årsagen til problemet?

En økonoms synspunkt No Responses »

dec 242012

Ifølge dagens Politiken, er indvandrere, der arbejder illegalt, et stigende problem i Danmark.

På baggrund af artiklen — og specielt de to tilhørende artikler i papirversionen — fristes man til at spørge ”Hvad er årsagen til problemet?”. For artiklerne handler om, hvor synd det er for immigranterne — og at de ikke er velkomne i Danmark.

Et par citater.

“Der er en stor risiko for udnyttelse. Arbejdsgiveren er klar over, at du er sårbar, og at du ikke kan gå til myndighederne.”, Trine Lund Thomsen, migrationsforsker ved Aalborg Universitet.

“De får alt det dårligste arbejde, det beskidte manuelle arbejde, og derudover får de en betydeligt lavere løn end normalt ansatte. Og hvis de henvender sig til myndighederne, får de en enkeltbillet hjem”, Morten Fischer-Nielsen, 3F.

“Vi hører dagligt om de usle forhold, udlændingene arbejder under. Det er et regulært problem, som kun er blevet værre de sidste 4-5 år.” Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel & Restauration København

En af artiklerne handler om John fra Nigeria, der søger ufaglært arbejde, selvom ”ufaglært arbejde med sikkerhed ikke gør ham til en realistisk kandidat til opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.”

”Selvom du har opholdstilladelse i Spanien, giver det dig ikke ret til at arbejde i Danmark”, Erik Hjelm, senioranklager.

”De bliver indlogeret under kummerlige forhold, og de betaler en uforholdsmæssig høj pris af den lille løn, de får. Så de bliver virkelig udnyttet”, Erik Hjelm, senioranklager

Problemet er bare ikke, at

de bliver udnyttet. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
det er synd for dem. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)
de får en lavere løn og det dårligste arbejde. (De har jo selv valgt det og er ikke blevet snydt — i hvert fald ikke John fra artiklen)

I virkeligheden er deres alternativ — arbejdsløshed i Sydeuropa eller helt igennem elendige forhold i deres hjemlande — jo bare så dårlige, at de hellere vil arbejde til en meget lav løn i Danmark. Hvis jeg skulle svare (det har jeg faktisk tidligere gjort), så vil jeg hellere give følgende årsager til problemet:

Vi tillader ikke, at vores medmennesker tager arbejde i Danmark. Ganske almindelige mennesker, som tilfældigvis er født i et andet land.
Vi tillader ikke, at mennesker med meget dårlige evner (som fx ikke snakker dansk og ikke kan læse), tager et job til en meget lav løn.
Vi forarges over, at de hellere vil bo i en papkasse end at bruge de penge, der kan købe deres familier et slot i hjemlandet, på at leje et ordentligt værelse. ((Eksemplet er fra Politikens artikler, hvor en afghaner arbejdede for en bager på Fyn for 40 kr. i timen, boede i en papkasse på loftet og levede af daggammelt brød (Fy for den da!! red.) ))

Hvis nogen efter dette skulle være i tvivl, så kan jeg se rigtig mange fordele i LA’s udlændingepolitik med åbne grænser og lukkede kasser…

Older Entries