Jonas Herby.dk

Nedenstående figur viser CO2-udledningen pr. indbygger i Danmark, Sverige, EU og verden.

Figuren fortæller en række historier, som er ret interessante.

For det første kan vi takke svenskerne for, at de satsede på atomkraft og ikke vindmøller. Det har sparet verden for store mængder CO2 (svarende omtrent til arealet af forskellen mellem Danmark og Sverige i figuren). Ganske vist har Sverige også vandkraft, men den udgør kun 40% af det samlede elforbrug og er omtrent fuldt udbygget. De 40% el, som Sverige får fra atomkraft, ville altså skulle erstattes af andre energikilder end vand, hvis atomkraften hypotetisk set forsvandt – og det vil i vid udstrækning betyde kul [1].

For det andet fortæller figuren, at det går den rigtige vej. Både Sverige og Danmark udleder mindre CO2 pr. indbygger i dag end i 1960 – og EU er tæt på. Det er altså muligt at blive rigere, samtidig med at man reducerer CO2-udslippet.

For det tredje viser figuren, at reduktionen i CO2-udslippet pr. indbygger begyndte at falde, før vi begyndte at tale om global opvarmning. I folkeskolen lærte vi om den kommende istid – ikke just et incitament til at gøre verdens "dyne" tyndere. Alligevel toppede udledningen allerede omkring 1980 for EU og tidligere for Danmark og Sverige, hvis vi ser bort fra en enkelt høj måling i Danmark i 1996.

Endelig viser figuren, at gennemsnittet for verden tæt på EU-gennemsnittet, hvilket antyder, at det potentielt er muligt, at resten af verden bliver lige så rige som os, uden at CO2-udledningen pr. indbygger i verden stiger yderligere (det er naturligvis langt fra sikkert, at det sker – det afhænger af politik og teknologisk udvikling).

Det, figuren ikke viser, er naturligvis, at vi samtidig er blevet væsentligt flere mennesker. Men som min kollega, Otto Brøns-Petersen har beskrevet, så er befolkningseksplosionen aflyst, og vi vil snart se en udfladning i befolkningsvæksten, hvilket – sammenholdt med et faldende udslip pr. person (hvis/når det kommer på verdensplan – vil føre til et fald i udledningen.

Source

Jeg tænkte nok, at det var vores skyld, Martin Ågerup, Otto Brøns-Petersen, Lars Christensen, Martin Kyed osv..

Undskyld (igen igen) Rune Møller Stahl & Co. ????

PS: Jeg var faktisk ikke klar over, at det var neoliberalt at skrive artikler frem for en monografi. Mon Hayek var det? Anyway – man bliver jo hele tiden klogere…

https://www.information.dk/…/phd-phder-lyder-joke-kaster-ly…

Source

Da man indførte "skolpeng" og konkurrence i den svenske grundskole var resultaterne positive. Kvaliteten i grundskolen steg, fordi konkurrencen om eleverne forbedrede både de frie og de offentlige skoler. Det har jeg skrevet om tidligere. (https://cepos.dk/debat/tillad-profit-i-grundskolen/)

I dag følger jeg delvist op i Børsen, med en generel kritik af den manglende konkurrence i den offentlige sektor. https://borsen.dk/nyh…/opinion/artikel/…/240296/artikel.html

"Vinder fodboldklubben ikke tilpas mange kampe, bliver trænere og spillere fyret, og tilskuerne bliver væk. Tilpasningen kan ske meget hurtigt, hvis resultaterne er dårlige nok.

Modsat er der i folkeskolen og gymnasierne relativt begrænsede konsekvenser ved at klare sig dårligt. Den samme skole kan underpræstere i årevis, uden at der sker væsentlige ændringer i ledelse og medarbejderstab. Og skoledistrikter og fordelingsnøgler sikrer, at kunderne – eleverne – ikke forsvinder, og konkurrenterne ikke tager over. Gevinsten ved at klare sig godt er tilsvarende beskeden."

PS: Figuren viser sammenhænget mellem spillerbudget og placering i landets to bedste rækker i 14/15 og 15/16. Data for 16/17 og 17/18 viser det samme. Én plads højere rang i budget = 0,86 højere rang i placering.

PPS: Og ja. Fodbolddata er bare en anledning til at diskutere problemer med manglende konkurrence i det offentlige ?????

Source