Inflationen er markant højere i Danmark end i Schweiz , og pengemængden er steget hurtigere i Danmark. Gælder kvantitetsligningen MV = PY stadig?
https://punditokraterne.dk/2022/09/16/inflation-og-pengemaengde-i-danmark-og-schweiz/
sep 162022
sep 132022
Nyt afsnit af Regelstaten's podcast. Martin Kyed fortæller bl.a. om de afsindige spørgeskemaer, virksomheder – under trussel om politianmeldelse – skal udfylde om "innovationsaktiviteter ekskl. forskning og udvikling" opdelt på utallige kategorier.
Direkte link til et godt grin her: https://www.youtube.com/watch?v=4HjyEjSn-tY&t=2489s
Det er #Regelstaten på speed! Og ikke nok med det. Værdien af alt besværet er sandsynligvis ret begrænset, fordi datakvaliteten bliver for ringe…
Hvis journalister kan lytte til Martin Kyeds fortælling uden at tænke "Vi har behov for et regelloft", bedes de ringe til mig asap!
sep 132022
Da Science Media Centre bad forskere om at vurdere tre *økonomers* meta-studie, spurgte de tre *virologer* fra én institution (Imperial College ) og én *økonom*.
Økonomen blev aldrig citeret af de såkaldte faktatjekkere. Det gjorde de tre "virologer" – som vi i metastudiet havde kritiseret for ikke at forstå adfærd – så rigeligt.
Fire spørgsmål rejser sig:
1) Hvorfor bad Science Media Centre tre forskere, som vi kritiserer i vores meta-studie, om at vurdere vores arbejde? Ville det ikke være oplagt at bede upartiske forskere om at lave vurderingen?
2) Hvorfor bad Science Media Centre tre kollegaer om at bedømme vores arbejde? Ville det ikke være oplagt med mere uafhængige kilder?
3) Hvorfor bad Science Media Centre ikke (flere) økonomer om at bedømme vores arbejde? Ville det ikke være oplagt, at bede økonomer vurderer økonomers arbejde?
4) Hvorfor blev David Patons vurdering (stort set) ikke viderebragt i nogle medier? Blev han ”cancelled”?
Læs mere her: https://punditokraterne.dk/…/…/13/blev-david-paton-cancelled
sep 092022
Vi må absolut ikke undervurdere, hvro vigtigt et velfungerende marked er. Og griber vi ind i prisdannelsen, fungerer markedet dårligere.
"Antag, at der, uanset årsagen, er et mindre udbud af elektricitet – for eksempel fordi man har lukket a-kraftværker. Gasværkerne vil opdage, at de kan sælge mere elektricitet produceret med gas. De vil bestille mere gas fra deres leverandører. For at få deres leverandører til at levere mere gas, bliver de nødt til at tilbyde højere priser for gassen. De højere priser vil få leverandørerne til at øge deres udbud (på kort sigt ved at øge produktionen maksimalt på nuværende felter eller øge importen fra udlandet – på længere sigt eventuelt ved at investere i udvidelse af gasfelterne).
For at få flere arbejdere i gasindustrien bliver de nødt til at tilbyde højere lønninger eller bedre arbejdsforhold. Samtidig giver de højere priser borgere og virksomheder incitament til at spare på gassen. Nogle skruer ned for varmen og produktionen. Nogle omlægger til andre energiformer, hvor efterspørgslen så stiger og fører til samme resultat med højere priser og øget produktion.
På denne måde spredes krusninger ud over stadigt bredere kredse, og prisændringerne overfører informationen til mennesker over hele verden om, at der er en større efterspørgsel efter gas – eller mere præcist, for et eller andet produkt, de er involveret i at producere, af årsager de måske ikke kender og ikke behøver kende."
Læs hele min kommentar her:
https://www.berlingske.dk/…/cepos-advarer-det-bliver-dyrt-f…
Cepos advarer: Det bliver dyrt for samfundet, hvis politikere vil regulere priser
Læs mere her.
Source
jun 282021
Nedenfor er et af mine gamle indlæg (måske 8-10 år gammelt?) som tidligere er postet på altandetlige.dk, men som desværre – af en eller anden grund – er gået tabt. Men jeg havde den liggende i gemmeren, og der er er nogle interessante påstande, man nok burde se på.
*********************************
Hvad sker der med arbejdsløsheden, når 130.000 efterlønnere i fremtiden skal ud og kæmpe med os andre om jobbene? Med omkring 180.000 arbejdsløse er der jo i forvejen ikke jobs nok til alle. Får vi bare 310.000 arbejdsløse i fremtiden? “Ja” mener mange. Omkring 300.000, mener Jesper Jespersen, mens det på lidt længere sigt “afhænger af efterspørgslen efter arbejdskraft”. Min gode ven, Lars Gaardhøj (S), mener, at “afskaffes efterlønnen, vil langt de fleste da ryge direkte ud i ledighed”, og Henrik Herløv Lunds forudser, at der kommer 110.000 flere arbejdsløse. Og mange er enige.
Men er det rigtigt? Er det virkelig sådan? Stiger arbejdsløsheden markant, når efterlønnen fjernes? Nej, selvfølgelig ikke mener de økonomiske vismænd og mange, mange flere.
Teorien og tallene kan ofte være svære at holde styr på, men eksemplerne på at antallet af jobs bestemmes af udbuddet af arbejdskraft viser nedenstående cases/tankeeksperimenter.
Case 1: Afskaffelsen af overgangsydelsen. Siden man i 1996 fjernede overgangsydelsen for 55-59 årige, er deres beskæftigelse steget markant. De gik altså ikke ud i arbejdsløshed, men fik et job.
Case 2: Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet Da kvinderne i løbet af 1960’erne for alvor gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet, blev mændene ikke gjort arbejdsløse. Det øgede udbud blev opslugt af arbejdsmarkedet.
Case 3: Logik HVIS antallet af job var uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse, så er det ret heldigt, at Tyskland har 30 mio. arbejdspladser og Danmark 2 mio. Hvis det var omvendt, ville det være noget rod…
jun 152021
jun 012021
I kan godt glæde jer til, at min samtale med Professor Douglas W. Allen udkommer i Regelstatens podcast mandag. Det var en fantastisk interessant samtale.
Lyt med mandag! Her får I hans opsummering af lockdown-litteraturen.
Source