jul 272020
 


Nyt afsnit af Regelstaten, hvor jeg snakker med Morten Jarlbæk Pedersen om lovgivningsprocessen. Hvad sker der egentlig fra, at en politiker får en idé og til at idéen bliver omsat i konkret regulering.

Hør også om Mortens nyeste arbejde med høringsfrister. Kan skiftende regeringer være de korte…

Mere




Source

jul 132020
 


Det nyeste afsnit af Regelstaten kan høres her: https://player.captivate.fm/…/a0b5d9a7-5b99-4083-a2e7-5c162…

Hør bl.a. Jens Frederik Hansen fortælle, hvorfor elefanter er tamme i Jylland, men vilde på Sjælland. Hør også, hvordan han bidrog til kriminalitet på vej i studiet, men alligevel ikke kan straffes og hør om domstolenes rolle i retssystemet.

Måske skulle skøre historier være et fast indslag i Regelstaten?




Source

jul 022020
 

Nedlukning = mere regulering?

Nedlukningen har desværre givet politikerne masser af idéer til ny regulering, og det kan meget vel vise sig at blive én af de væsentligste omkostninger ved nedlukningen.

Der er omkostninger ved at deltage i nattelivet. Uanset hvor fredelig du selv er, risikerer du at blive udsat for vold. Men man gavner altså ikke nogen ved bare at lukke for det. For selvom om der er en risiko, så er gevinsten samlet set stadig stor for os fredelige. Udtalelser som nedenfor gør mig bekymret for, om politikere som fx Jeppe Bruus Christensen forstår dette til fulde.

"»Vi skal se på åbningstiderne, om der skal være grænser for udskænkning af hård spiritus, og på, hvilket ansvar indhavere af barer og diskoteker har i forhold til åbenlyst berusede personer,« siger Jeppe Bruus."

Der kan være gode grunde til at begrænse nattelivet (mest åbenlyst er nok støjforureningen). Men man skal virkelig tænke sig om. Det er langt fra givet, at ændringer vil forbedre samfundet. Husk, at den nuværende "fordeling" af boligerne til en vis grad (sidebemærkning: det forstyrres af huslejereguleringen) afspejler det nuværende støjniveau. Mere kommunal regulering – som foreslået af Jakob Næsager – politiker – er ikke nødvendigvis godt, selvom det er klart at foretrække frem for statslig regulering.

"Det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation Jakob Næsager ønsker at begrænse bevillingerne i nattelivet, så færre har 05-bevillinger og flere lukker klokken 02."

Der er markedsfejl, men de to vigtige spørgsmål er
1) Kan man lave regulering, der virker bedre end markedsfejlen.
2) Er det sandsynligt, at vi kan få denne regulering, eller vil vi snarere se markedsfejl afløst af politikfejl (lyt evt. til https://tinyurl.com/markedsfejl-vs-politikfejl)

Læs historien her: https://www.berlingske.dk/…/s-vil-have-flere-restriktioner-…




Source

jul 012020
 

Nyt indlæg på Punditokraterne.dk

Læg lidt geografi og adfærd til en simpel SIR-model, og tingene bliver straks mere komplicerede.

Størrelsen betyder noget

Jo større byen er, jo lavere bliver peak smittede (i andel af befolkningen) ved en given befolkningstæthed. Det skyldes, at de mange lokale flokimmuniteter bremser spredningen af virus.

Det samme gør befolkningstætheden

Jo højere befolkningstætheden er, jo højere bliver peak. Det skyldes, at lokal flokimmunitet begrænser spredningen af virus i en by med lav befolkningstæthed.

Men vi skal stoppe med at tænke befolkningstæthed som personer pr. kvadratkilometer.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at befolkningstætheden – som modelleret her — ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange der bor pr. kvadratkilometer. Den skal opfattes mere subtilt og inkluderer fx også, hvor sociale vi er og hvordan vi omgås. Det betyder, at ”befolkningstætheden” (og dermed smittespredningen) blandt reserverede københavnere kan være langt mindre end blandt de ”varme” italienere i Bergamo.

Bottom line er, at det er ekstremt forskelligt, hvordan virus breder sig afhængig af omstændighederne. Måske burde vi alle læse mere Hayek?

Måske viser alt det her blot, at der er ekstremt stor forskel på, hvad den bedste politik i forhold til smittespredningen er, afhængig af kultur, geografi, årstid, smittetryk osv. Det er i sådan et tilfælde, at man med fordel kan læse Hayeks nobeltale ”The Pretence of Knowledge” og spørge sig selv, om der overhovedet findes en central politik, som kan gøre det bedre end den frivillige spontane orden trods ”markedsfejlen” (vi tænker oftest på markedsfejlen som et for lille hensyn til andres smitterisiko, hvilket trækker i retning af for megen smitte i samfundet, men markedsfejlen dækker faktisk også over, at man tager for lille hensyn til, at ens egen smitte (og efterfølgende immunitet) er en gevinst for andre, hvilket trækker i retning af for lav smitte blandt unge og raske).

http://punditokraterne.dk/…/en-covid-19-model-med-geografi…/

En COVID-19-model med geografi (og adfærd)

Forleden beskrev Otto på glimrende vis, hvordan adfærd påvirker spredningen af COVID-19 i en population. I dette indlæg skal vi se på, hvad geografi (forstået som befolkningstæthed og størrelse) be…


Source

jun 252020
 

Fremragende kommentar af Amalie Lyhne.

Hysteriet ligger i at afvise behovet for en principiel debat og feje bekymringerne for den enkelte borgers ret til selvbestemmelse af vejen. Forbyd, nægt, stram, begræns – fordi klima, fordi islam, fordi corona. Og så er den diskussion lukket. For ellers siger man jo nej til at bekæmpe ødelæggende klimaforandringer, islamistisk terror og en dødelig virus, og hvem andre end verdensfjerne principryttere kan dog ønske det?

Jeg er (ikke overraskende) ret enig. En pandemi er fx ekstremt kompleks, og intet – hverken teoretisk eller empirisk – tyder på, at noget, der tilnærmelsesvis ligner en nedlukning af landet, er god regulering af de markedsfejl, der nu engang er under en pandemi.

Og så har Lyhne ret i, at frygt er (blevet?) et flittigt anvendt politisk redskab. Særligt når det dygtigt fremføres sort/hvid.

Læs hele kommentaren her: https://www.berlingske.dk/…/frygten-hersker-nu-overalt-i-da…




Source