maj 162017
 

Forleden hørte jeg Cordua & Steno på Radio 24syv, hvor de havde en interessant debat om feriepenge med Dennis Kristensen (formand for FOA) og Rasmus Jarlov (MF’er for Det Konservative Folkeparti).

Der er mange argumenter for at afskaffe statens indblanding i folks økonomi – herunder feriepengene. Men det mest interessante ved diskussionen var Dennis Kristensens argument for at bevare bureaukratiet. Argumentet lød ganske enkelt: Vi er nødt til at beholde bureaukratiet, fordi en anden bureaukratisk regel gør, at mine medlemmer ellers kan miste en ydelse.

Så i stedet for at sige “Det er en god idé, men lad os lige få fikset noget andet bureaukrati også”, så kæmper FOA-formanden for bureaukratiets bevarelse (det er selvfølgelig også typisk hans medlemmer, der flytter papirerne :-)).
Fra Max Pixel

Argumentet er lidt i samme stil som argumentet for, at man engang indførte et krav om niveaufri adgang til alle nye boliger. Kommunerne står nemlig for udgifterne, når boliger skal tilpasses, så borgere, der bliver bevægelseshæmmede, kan blive i eget hjem. Og derfor kunne kommunerne spare penge, hvis boligerne var niveaufri i forvejen.

Et mere naturligt valg havde selvfølgelig været at kigge på rimeligheden i, at de andre borgere i kommunen skal bære alle udgifterne, eller om man med rimelighed kan forvente, at borgerne selv tager sig af (eller forsikrer sig imod) udgifter udover “normalen”. Heldigvis overvejer man nu at afskaffe det krav.

Konklusion
Det ville være en befrielse, hvis politikerne – når der er problemer – som hovedregel fokuserede på at fjerne andre regler frem for at indføre nye regler og bureaukrati. Og hvis de engang imellem stod fast på, at folk af og til må klare sig selv eller lave deres egen ordninger, hvis de har problemer…

Men som Amalie Lyhne skriver her, så er det desværre sjældent det fokus, politikerne har…

maj 152017
 

Jeg begriber ikke, at man støtter bredbånd. Og det gælder uanset om støttemodtageren bor midt i København eller på Bøhlandet.

I Danmark må folk bosætte sig, hvor de vil. Stavnsbåndet er for længst ophævet, og du vælger selv præcis, hvor du vil bo. Men du kan ikke få i pose og i sæk.

Hvis du prioriterer natur og billige boliger, så vælger du nok et tyndt befolket område. Og her er bredbåndt dårligt, der er langt til butikkerne, jobs osv. Hvis du vælger byen, betaler du i dyre domme for en lille bitte lejlighed. Og du skal leve med støj og forurening. Til gengæld har du 4G på mobilen, 10.000-vis af forskellige jobmuligheder inden for 30 minutters transport osv.

Dit valg har konsekvenser. Og det er dybt, dybt forkert, at staten SÅ ofte tvinger andre til at betale for konsekvenserne af dine valg.

Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte
Læs artiklen hos Ingeniøren
Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

 Posted by at 12:48
apr 272017
 

I min ferie læste jeg “The Fountainhead” af Ayn Rand. Ganske fin bog, men som Atlas Shrugged er den lige lovlig lang.

Der var et par passager, jeg lagde specielt mærke til. Nyd dem herunder:

Det første lyder:

Nothing is given to man on earth. Everything he needs has to be produced. And here man faces his basic alternative: he can survive in only one of two ways – by the independent work of his own mind or as a parasite fed by the minds of others.

Så altså: Kun produktion giver mulighed for forbrug. Og du kan enten producere selv, eller tage det fra andre (ordvalget viser, at Rand ikke har meget til overs for omfordeling).

Det næste er:

Men have been taught that their first concern is to relieve the suffering of others. But suffering is a disease. Should one come upon it, one tries to give relief and assistance. To make that the highest test of virtue is to make suffering the most important part of life. Then man must wish to see others suffer—in order that he may be virtuous. Such is the nature of altruism. The creator is not concerned with disease, but with life. Yet the work of the creators has eliminated one form of disease after another, in man’s body and spirit, and brought more relief from suffering than any altruist could ever conceive.

Hvis det ypperste mål er at redde folk i nød, så er vi afhængige af at have folk i nød, vi kan redde. Er det et sundt incitament?

Det sidste handler om religion – eller hvad?

Haven’t you been able to catch their theme song—‘Give up, give up, give up, give up’? Look at the moral atmosphere of today. Everything enjoyable, from cigarettes to sex to ambition to the profit motive, is considered depraved or sinful. Just prove that a thing makes men happy—and you’ve damned it. That’s how far we’ve come. We’ve tied happiness to guilt. And we’ve got mankind by the throat. Throw your first-born into a sacrificial furnace—lie on a bed of nails—go into the desert to mortify the flesh—don’t dance—don’t go to the movies on Sunday—don’t try to get rich—don’t smoke—don’t drink. It’s all the same line. The great line.

Er det religiøst, hvis vi mener, at det er en synd at være egoistisk? Jeg synes, der er en pointe her. Og som vi alle ved, er religion roden til meget ondt.

 Posted by at 9:54
apr 062017
 

Det er lidt ærgerligt, at kommunerne så ofte er liiige lidt bag ud i forhold til virkeligheden. Men når ressurcerne er uudtømmelige og det ikke er ens egne penge, har det selvfølgelig ikke de store omkostninger (se i øvrigt denne fantastiske video med Milton Friedman, der forklarer de fire måder, man kan bruge penge på).

I 2010 var det Københavns Kommune, der ville udvikle et kommunalt Facebook (som på det tidspunkt havde over 400 mio. aktive brugere).

Lige under syv millioner kroner nåede kommunen at bruge på de to år, hjemmesiden eksisterede.

Det positive er, at kommunen også “sparede” 2,3 mio. kr. Og det skal den – trods alt – have ros for.

Den ambitiøse målsætning lød på 125.000 brugere inden for de to første år, men i foråret 2009 havde blot 1.800 københavnere set fidusen, og det fik kommunen til at trække stikket, selv om der var afsat yderligere 2,3 millioner kroner til videre drift og udvikling.

Kilde: Jyllands-Posten

mar 272017
 

I Børsen d. 16. marts skrev Astrid Krag et modsvar til Børsens leder d. 10. marts, som — baseret på Radio24syvs afsløringer d. 8. marts og min kronik d. 7. marts — hævder, at Astrid Krag er blevet klædt af til skindet i debatten om Plejehjemmet Lotte.

Astrid Krag skriver i sit indlæg, at ”Thyra Franks plejehjem har i årevis været brugt af højrefløjen som bevis for, at man sagtens kan skære ned i den offentlige sektor, uden det kan mærkes. For på Lotte fik de så meget mere for mindre. Det billede krakelerede, da det kom frem, at Lotte havde haft markant flere penge end andre plejehjem i kommunen.”

Astrid Krag fortsætter herefter med et angreb på Radio24syvs data og hævder, at ”Radio24syvs historie bygger altså på en falsk præmis”.

Hvis man har sat sig ind i historien bag Thyra Frank og Plejehjemmet Lotte, kan man næsten ikke se Astrid Krags debatindlæg som andet end et forsøg på at forplumre debatten og skabe tvivl om, hvorvidt den ene eller anden part har ret. Den slags tricks ser man jo ofte, når der er tal på bordet. Og ikke kun fra venstrefløjen vel at mærke.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Astrid Krag eller Radio24syv har ret. Men jeg kan ikke undlade at bemærke, at Astrid Krag ikke forholder sig til de 12 år FØR 2000, hvor sammenligningen af Lotte og andre plejehjem — som jeg skrev i min kronik — er væsentligt mere enkel.

Fra 1988 til 2000 havde Plejehjemmet Lotte med Thyra Frank i spidsen nemlig PRÆCIS samme økonomiske vilkår som andre plejehjem i kommunen. De havde nemlig ”samme overenskomst med kommunen som andre plejehjem i kommunen og dermed også samme økonomiske grundlag.”, som direktøren for OK Fonden har sagt.

I samme periode havde Plejehjemmet Lotte glade medarbejdere, glade beboere og succes over hele linjen.

Hvordan det skulle kunne krakelere andre end Astrid Krags billede af, at en bedre offentlig sektor primært kommer ved at tilføre flere penge, har jeg meget, meget svært ved at forstå.

Men når verden ikke passer ind i ens politiske billede, er det nok desværre bare den bedste strategi for den enkelte at forsøge at forplumre debatten.

Det fører bare ikke nødvendigvis til et bedre samfund.

mar 172017
 

Som altid kan man diskutere, om det er gratis, når andre betaler. Men lad nu det ligge.

Grønt IDÉcenter inviterer igen i år til kursus i økologisk havebrug. Det er et forløb over fire tirsdage i april, hvor du som gladsaxeborger ganske gratis kan lære mere om, hvordan du dyrker din have uden gift og kunstgødning.

Det positive er, at det har et formål: At undgå forurening af drikkevandet. Spørgsmålet er selvfølgelig, om et kursus over 4 dage fra 19-21 er et specielt godt middel til at opnå det mål. Hvis det ér et stort problem for grundvandet, bør man så ikke fokusere på de 67.900 borgere, der ikke deltager i kurset?

Kilde: Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

mar 092017
 

Interesserede borgere i København kan ganske gratis låne ladcykler og mosterier hos Miljøpunkt Amager. De andre københavnere betaler gildet.

Skal du flytte, på en sommerudflugt eller på romantisk date? Så stiller vi en ladcykel til rådighed ganske gratis.

Det er ganske vist ret nemt at finde et sted, hvor du kan leje en ladcykel i København. Men der koster det altså. Så jeg ser ret store muligheder for kommunen, for at udkonkurrere Baisikeli, Gadegrej.dk m.fl.

Lån et frugtmosteri gratis… Mosteriet kan lånes i en periode på 2-3 dage ad gangen.

Der er ganske vist virksomheder, der lejer mosterier ud, men hvorfor skulle det stoppe kommunen! Fx kan du for kun 75 kr. få presset din saft hos denne gårdbutik eller tage luksuspakken online her. Du kan også købe dit eget, hvis du presser meget frugt, eller selv vil starte en udlejning (tænk dog på konkurrencen fra det offentlige!).

Kilde: Miljøpunkt Amagers hjemmeside. Her skriver de bl.a., at “Miljøpunkt Amagers er en selvejende fond med egen bestyrelse, og vi er finansieret med driftsmidler fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.”